Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/494

sKoG OG MYHBB. 481 meget frodig, har de dog stedse holdt sig mindre end furuerne og lærketræerne. Det er ogsaa regelen, at granen først i 5O— 60—aarsalderen naar jevnaldrende furuer igjen. Hvilken vækst der i kort tid kan opnaaes imagre sandbakker i Sogn, viser et som 2—aarigt plantet lærketræ. Det blev plantet i l870. Hugstfladens gjennemsnit var nu efter 11 aars vækst næsten 9îZ2 tomme og træets længde til topskuddets ende 14 alen 5 tommer. Den almindelige furu giver ikke lærketræet meget efter i høide Af granerne var nogle paa henved 1O alene høide, men de fleste var mindre, efter 11 aars forløb. Selve træerne og deres udplantning kostede 3—8 kr. pr. 1 0O0 stykker bartræer af de sædvanlige arter, hvoraf der anvendes 500—625 stykker paa maalet; hertil kommer fragt, saa 36—5O øre i udplantnings- omkostninger pr. 100. Indhegningsudgifterne er en overmaade slem anstødssten; de kan være mangedobbelt større; paa steder med stort faarehold er indhegning aldeles nødvendig, indtil træerne ikke længere kan beskadiges af sauerne. Opførelse af hegn mod faar er den store hindring mod plantningens fremme. Hegn om plantningerne mod storfæ kan gjøres meget bi1ligt, og hyppig helt undværes, da storfæet gjør forholdsvis mindre skade, hvor- imod smalefrie gjærder medfører store bekostninger. De forhen skogdækkede, nu skogløse lyngstrækninger vil forblive ubeplantede, saalænge de er faarenes frie tumleplads. I amtet er et skogplantningsselskab. Nordre Bergenhus amts skogplantningsselskab har i 1899 anskaffet fra statens planteskoler ved Sandnes, Molde og Stenkjær. Til Nordfjord . . . 38 500 træer « Søndfjord . . . 27 50O —- « Sogn . . .... 20 1O0 — Ti1sammen 86100 træer Myre1’. Meget store myrstrækninger er der ikke i Nordre Bergenhus amt. Enkelte steder er der strækninger af myr, som kunde egne sig til dyrkning, saaledes som under herredsbeskrivel- serne omta1t. Brændtorv forekommer paa mange steder, og i de herreder, hvor tilgangen paa brændeved er liden eller ingen, der benyttes torven jevnlig; det blir da fortrinsvis kystherrederne, som bruger torv, og torven kommer mere og mere i brug. I Gulen er der endel brændtorv imellem bergknatterne. Ogsaa i de andre ytre herreder i Sogn bruges torv, saaledes 31 — Nordre Bergenhus amt.