Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/498

1)YRE1.1v OG .1AoT. 485 Af gaup(‘ (jelis lynæ) er i 25—aaret 1846—187O skudt 88 i amtet mod 57 i aarene 1871—1895, hvilket tyder paa en tem- melig sterk nedgang i antallet. Gaupen er temmelig jevnt, men tyndt udbredt i amtet. Jer-ven (gulo borealvLs‘) er, som det forøvrigt vil fremgaa af statistiken, ikke hyppig i amtet. Antallet har holdt sig temmelig jevnt, der er ikke sporet nogen nedgang i antallet af fældede dyr i tidsrummet fra l846—l895. I tidligere tid fældtes en del jerv i Josteda1en. Den angives at forekomme i Lyster, Aardal, Borgund, Sogndal, Vik, Jølster, Naustdal og Breim. Ræven (canis vulpes) er saavel ved kysten som i de indre dele ualmindelig talrig udbredt, og Nordre Bergenhus er et af de amter, hvor ræven optræder i størst antal; der fældes saaledes her hvert aar omkring og over 1000 ræve. Baade den røde og den hvide ræv (fjeldræven) var tidligere maaske endnu talrigere, skjønt antallet af dræbte individer ikke aftager saa sterkt. Især har den røde ræv været en stor plage for kystlandskaberne med sine faareflokke, hvis lam den efterstræber. Efterat der for ræven blev betalt skudpræmie, er der nedlagt en mængde ræve af begge slags, saa at deres antal vel er for- mindsket paa disse kanter. Den røde ræv skydes almindeligst paa drivjagter, hvorunder den jages gjennem trange kløfter o. s. v., hvor skyttere er posterede. Af fjeldræven fældes der fremdeles flere end af rødræven, hvilket dels kommer af dens dumhed og nys errighed, dels af den masse unger, der indeholdes i hvert bøle. I enkelte strøg pleier fjeldrævjægerne at opgrave tuer og smaa-hauger paa høifjeldet, hvor der er formodning om at træffe bøler af unger. Andetsteds gjør man sig ikke saa megen umage, men stiller sig kun paa post i Skudhold fra bølets aabning. Om ræven i Søndfjord i slutningen af det 18de aarhundrede skriver Hans Arentz: «Lammenes og Gjæssenes Hovedfiende, Ræven, er dog blandt Rovdyrene Søndfjords egentlige Indfødde, og i større Mængde, end noget af foregaaende Slag; men det bedste er, at den Skade, som denne et heelt Aar igjennem— kan faae Lejlighed til at gjøre, er dog mindre følelig, end en til to Timers anrettede Blodbad af Ulven, naar denne uforvarendes kommer ind imellem et Buskab. R—æven er hos os almindelig rødbrun af Farve, dog træffes her ogsaa af de lyshvide, og af de sorte over Ryggen eller —den saa kaldede Korsræv.» Oter (lutra vulgar‘isj kaldes undertiden stenoter; den opholder sig dels i ferskvand og kaldes da vasoter, eller i saltvand og kaldes sjøoter.