Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/500

DYREI.IV os .lAG’I’. 487 hjerte i disse afdale. Det store fabeldyr, der siges at færdes i Svælgsdalen mellem Aalfoten og Gulen, og som beskrives af udseende som en blak hest, men med klør paa benene, er vistnok ikke andet end en saadan gammel svær hjort. Hid hører vist og et underligt sagn om forekomsten i Aal- foten og Hyen af «eenhjørningen», vistnok det samme fabeldyr, som skal være hvidgraa og af hjorteskabelon, og paa dette fabel- dyr bider hverken kugler eller staal. Sagnet er opkommet i dette hjorterige distrikt, hvor der kan findes enkelte meget gamle dyr, som med alderen antager en graa eller hvid farve, og som i kampe med medbeilere kan have mistet det ene horn. Det paastaaes, at takkerne paa vore hjorte, hvor gamle de end bliver, ikke skal opnaa nogen betydelig størrelse, eller at hornene ialfald ikke tiltager saaledes i udvikling med aarene som almindeligt i sydligere lande. Det er sandsynligt, at aarsagen hertil er mangel paa næring indeholdende fosforsyre. 1 Tharand i Sachsen forøges størrelsen af hjortenes horn ved at blande i foderet fosforsyreholdige salte. Naar det lider mod det haardeste af vinteren, pleier hjorten at trække sig udover mod kysten, hvor marken er bar. Over- raskes den af sterke og langvarige snefald, før den har forladt sit sommeropholdssted, er den meget uheldig stedt og maa da kaste sig over løvskogen, fornemlig alm, asp, rogn og selje, paa hvilke den afbider kvistene og gnaver barken. Imidlertid lider den under saadanne omstændigheder ikke sjelden formelig hungersdød. Naar hjorten i strenge snevintre ikke kan naa kysten, hænder det, at de dør i flokkevis Om hjorten i Nordfjord i slutningen af forrige aarhundrede skriver J. A. Krogh: S «For lidt mere end 50 Aar siden, da Ulvene endnu vare her ubekjendte, var her af dette Slags Dyr en stor Mængde, saa at de endog mange Steder gjorde Bonden Skade paa hans Agre; siden jagede Ulvene saa vældig efter dem, at de begyndte at blive temmelig rare; men, da Ulvene nu paa nogle Aar have været mindre gængse, have de atter begyndt lidt at formere sig, saa her aarlig skydes Endeel. Prisen for en voxen Hjort er gemeenlig 3 Rdlr. Skindet, som er meget stærkt, bruge Bønderne til Buxer, og Kjødet pleie de røge og tørre i Vinden, som i Smag ikke skal give Oxekjød synderlig efter. Om Som- meren opholde de sig meest inde i Landet i de meest afsides liggende Dale, hvorfra de imod Vinterens Nærmelse flokkevis begive sig over Fjeldryggene ud imod Havkysten, hvor den mindste Snee pleier falde, og opholde sig om Vinteren (hvad Nordfjord angaaer) for det meste paa Stadtlaudet, hvor man ofte kan see store Flokke af dem.»