Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/503

Denne siden er ikke korrekturlest

490 NORDRE BERGENHUS AMT. det ene snart fældedes. De to andre, en elgokse og en elgko, søgte sig et fristed paa skoggodset Frønningen i den tilstødende Aurlands statsalmenning. De fredes strengt og familien antoges for nogle aar siden at være vokset til 5 dyr. Fra Borgund heder det nu, at elgen ikke hører hjemme der. men enkelte forvildede dyr sees nu og da. Vil(l“r(men (b-angi.fer tarandus) er i sterkt aftagende. Den findes kun i de herreder, som støder op mod høideryggen, der danner gTændsen mod det østenfjeldske. Rensdyrmængden var tidligere betydelig og jagtudbyttet stor-t. I Lærdal, Lyster, Jostedal og Aurland gav jagten før en smule fortjeneste, uden egentlig at kunne kaldes nær-ingsvei. Om sommeren og høsten fældtes mange rensdyr. I de sidste aar er rensdyrmængden betydelig aftaget, og overalt tilskrives dette hovedsagelig for sterk jagt. Efter den i senere tid stedfundne store udbredelse af langtrækkende militær- rifler af liden kaliber er der skudt for mange rensdyr. Den væsentlige udbredelse i amtet er i de indre egne af Sogn. I løbet af aarene 1889 til 1898 er der fældet følgende antal vildren inden amtet: Sogn. Sønd— og Nor-dtjord. 1889 . . 39 6 l89O . . 56 6 l891 . .“ 38 O 1892 . . 4l O 1893 . . 86 O l894 . . 9Ol O l895 . . 97 2 l896 . . 5l l 1897 . . 36 4 l898 ........ 6O O Krogh beretter i det attende aarhundrede fra Nordfjord: « Efter Bøndernes almindelige Sagn skal paa disse Fjelde især findes en stor Flok, bestaaende af nogle Tusender, der stedse, samlede i een Klynge, omvanke paa disse vidtløftige Fjeldstræk- 11inger, og er almindelig bekjendt under Navn af Stor-flokken.» Om jagt paa sæt i Nordfjord oplyser Krogh fra slutningen af det 18de aarhundrede: «Sælhund, almindelig Sæl, kaldes her almindelig Kobbe, og findes i Mængde paa Skær og Holme ved Havet, men komme kun sjeldent og aldrig i nogen Mængde ind iFjordene: de fanges undertiden af en Hendelse i Fiskegarn, ellers skydes aarlig en Deel, da Spekket giver skjøn Tran, og Kjødet, der smager kun