Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/505

492 NORDRE Bl-2RGENHIIS AMT. disses Sam1nenblandelse. De egentlige Orhøns falde her derimod i nogenlunde Mængde, og meget skjønne baade ihenseende til Smag og Størrelse. Ligeledes kan man og nok sige, at Rypen findes her i en Slags Overflødighed, da den opholder sig endog paa endeel af de yderste Havøer. Og at dette Fuglevildt nu- omstunder her hjemme i Bygden bliver dyrere og dyrere, ja neppe at bekomme, er intet Beviis for dets Aftagelse hos os, men paa de Bergenske Indvaaneres Overdaadighed, som har drevet dette og mere til en umaadelig høj Pris, som lokker Bonden didind med alt, hvad han skyder deraf.» Om andet fuglevildt skriver Hans ArentZ: -‘Af mindre Slags velsmagende Skovfugle gives her og af og til I—Iejloner, Sporer samt saadanne, som kan henføres til Snepper og Bekkasiner, og endelig de saa kaldede Kramsj’ugle, der fanges i Snarer om Høsten, saasom Solsorten og Trosten, og hvoribIandt tillige indfinder sig meget den liden Fjeldfugl Dompapen kaldet. Ellers er vor Kramsfuglefangst ikke af synderlig Betydenhed; men og dette er just formedelst Mangel af FugI, eller af Rognebær til at besætte Snarerne med, skal jeg ikke forvist sige; skjønt begge Dele kan vel efter Aaringernes Beskaffenhed stundom gjøre sit dertil, men muligens Hovedaarsagen er, at saare faa eller ingen af vore unge Bønderdrenge skjøtte om at paatage sig Uma- gen med Snarefangsten af disse Smaafugle.» Ogsaa sjøfuglene, som maager og alker, er gjenstand for jagt Indsamling af æg og dun spiller ikke nogen væsentlig rolle ved kysten. Lidt indsamles dog i Sulen, Askvold, Kinn, Bre- manger og Selje herreder. Mest dun indsamles maaske i Sulen og Selje herreder, men det bliver vistnok kun nogle faa kg. om aaret. Edderfuglen har været fredet i en række af aar. Der kan ikke paavises nogen nævneværdig fordel af fred- ningen af edderfugl, idet den dunindsamling, som foregaar, kun er af liden betydning Fredningen er motiveret ved haabet om, at edderfnglen under denne skulde formere sig saaledes, at dun og ægsamlingen skulde blive af nogen betydning Dette haab har ikke gaaeti opfyldelse. Fuglen har vistnok formeret sig sterkt og optræder i store flokke, og saa er den samtidig blevet meget tam. Naar udbyttet af dunsamlingen ikke desto mindre tager af, hvilket den synes at gjøre overalt, hvor fuglen fredes, saa synes aarsagen at være den, at den fredede fugl bygger sine reder saa spredt; tidligere, da der kun var visse øer eller vær, som var fredede, byggede fuglen mere sam1et, saa dunen og æggene var let at finde; efter erfaringer fra de nordlige landsdele ligger der derimod nu et