Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/508

1)YBE1.1V os .1AGT. 495 Fossekallen (Cinclus aguaticus) er ikke sjelden ved elve og bække, hvor den lever af smaa vandplanter eller vanddyr; sit rede bygger den helst i nærheden af elvene, ofte ogsaa midt i disse mellem stene. Stæren (Zstumus vulgaris) er almindelig og overvintrer delvis langs kysten. Almindelige er: Stenskvætten (saxiCola oenanthe), der opholder sig i stenede egne saavel ved kysten som i fjeldtrakterne og buskskvætten ( pra- tincola rubetra). Skjærpiplerken (anthus rupestr‘Ls-) hører med til de trækfugle, som over-vintrer i amtets kystegne. Ixinm-len (mota(“illa alba) er almindelig, gulerlen (motacilla.flava) forekommer helst tilfjelds. Endvidere findes endel meise-arter almindelig udbredt, som k7jødmeeLs-en (parus majovË), blaameisen (parus Coeruleu.sj, begge især om vinteren i nærheden af beboede steder, samt den lille sox‘tmeise (parus ater) og topmeisen O)arus“ (—ristatus), der alle lever af insekter. Almindelig er ogsaa: Lærken (alauda arvens-is Fuglekongm (i“egulus Cr129tatus) lever i naaleskogene. G;jærdesmutten (troglodytes par-vulus) er temmelig almindelig; den findes her ofte lige i nærheden af beboede steder og lægger ofte sit rede paa husene. R I skoge eller i haver nær beboede steder lever .fluesnapperne (mus(Picapa atriCapilla og gr12sola), der nærer sig af insekter, som de fanger i flugten. Af kraakeJ“ugle kan nævnes som de hyppigste: Ram:en (k:orvu-S— (;ora.‘r), der ubetinget maa ansees for den skadeligste af alle fugle i kystegnene, idet den her væsentlig er- nærer sig af de nyttige sjøfug1es eg og unger. Saaledes er edder- fuglens reder stadig udsatte for dens ødelæggelser Ravnen er en forsigtig fugl, der er vanskelig at komme paa skud; der fældes heller ikke mange af dem. Kraaken (corvus Cornix) og sh;jæren ((?orvus pica) er ogsaa sær- deles hyppige. For kraaker og skjærer har der været udbetalt skudpræmie til et beløb af 10—25, en tid endog indtil 4O øre stykket, dels af amtskassen, dels af private. Deres antal er derved blevet formindsket, vistnok til meget gavn for det mindste fugleVildt og for sang-fuglene, medens der visselig ikke med grund kan siges at være afstedkommet skade ved præmierne. Det er kun hensigten at holde antallet af disse fugle, der neppe er udsat for