Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/512

F1sKEmEH. 499 Fisken-ier. Paa amtets lange kyststrækning foregaar flskerier, som tildels er betydelige, men nogle af de vigtigste fiskerier er inden amtets grændser saare uregelmæssige, og værdiudbyttet staar tilbage for udbyttet i det nordlige naboamt, Romsdals amt. Tidligere foregik inden amtet et af landets betydeligste fisker-ier, nemlig i de aarrækker, da vaarsilden gik helt ind til kysten og fyldte mange sund og bugter. Udbyttet af amtets fiskerier har i de sidste ti aar varieret fra Ve million kroner til op imod 2 millioner. Om man til sammenligning med andre amter vælger 3 aar med 5 aars mellemrum faaes disse tal for udbyttet i aarene 1899, 1894 Og 1ss9. Amtet 1s99. 1894. 1ss9. Kr. Kr. Kr. Nordland 7 856 653 1O O62 O77 9 477 988 Finmarken 4 177 720 4 O63 567 5 278 919 Romsdal 3 806 789 2 283 234 3 079 946 Stavanger 2 O37 456 l 073 909 511 333 Nordre Bergenhus . . l 379 598 474 432 581 590 Tromsø . 1 28O 322 1 35l 209 1 655 620 Søndre Trondhjem .... 1 074 801 585 650 794 728 Nordre Bergenhus staar saaledes med hensyn til udbytte af fiskerierne i 1899 som det femte i rækl(en, i 1894 som det syvende og i 1889 som det sjette. De vigtigste fiskerier i amtet er: Sildejiskerieme efter mars-ild og fedsild samt smaa-sild og bris- ling, videre skreijiskeriet eHer vaartorske.flskeriet, fisket af laks og s;iøørret, fremdeles sommerjlsket efter sei, lange, brosme, uer, torsk o. s. v. Endel hummer fiskes i amtet, østersj’angsten er ubetydelig. Af vigtighed er derhos paa hele kyststrækningen det daglige fiske til husbrug. J. A. Krogh, der døde i 1783, opregner de i hans tid fore- faldende fiskerier i Nor-dfjord, hvilken opregning er ganske in- sti-uktiv: «Den første Gjæst efter N ytaaret er Vaarsilden, hvilken i Størrelse overgaaer alle de andre Silde-Arter, der besøge vore Kyster, og kommer gjerne under Landet henved midt i J anuar, og drives af en Mængde Hvale, især Physeter Mit-rops saavelsom en Mængde Sei (Gadus virens). Nogle og Tyve Aar herfor kom den i mange Aar efter hverandre bestandig til os, men har siden 1756 ikke besøgt hverken dette eller de nærmest angrændsende