Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/519

?)06 NORDRl-Z BERGENHUS AMT. hvor en stigning af den specifike vægt bringer de synkende or- ganiske bestanddele til at standse eller sagtne i sin fart, og der- ved dannes ligesom en kunstig bund midt i havet. Paa flere steder i Nordhavet er der stigning i den specifike vægt mod dybet, mest udpræget i de dybder, hvor den mest udprægede svævende fauna var tilstede (i ca. 2O0 meters dybde). Hvis det er saa, at fiskenes føde eller aate synker i vand af ringe specifik vægt og flyder i saltere vand, saa vil den standse, naar den har sunket ned til dette saltere vand. Der vil paa en maade danne sig en kunstig bund, hvor de fiske, som vi er vant til at kalde bundfiske, kan finde føde. Disse undersøgelser er imidlertid endnu i sin barndom, og der maa fortsatte undersøgelser til for at undersøge, hvilke bund- 1iske det er, som formaar at leve i længere tid paa det aabne hav i betydelig dybde over bunden. FiSI(e. Følgende fiske opregnes af R. Cbllett som forekom- mende paa strækningen fra Sognefjorden til nordenfor Trondhjems- fjorden. Til hans latinske navne er sat de tilsvarende norske, uden at det overalt kan konstateres, at netop disse navne bruges inden Nordre Bergenhus amt. Stengesild eller tipigget hunde-steile (gasterosteus pungitiu.sý er sjelden. Tinauer (gasterosteus tra(rhurus) er almindelig i brakt vand. Tangsnaren eller tangstikling (spinaChia vulgaris) er talrig paa ringe dybde. Labrax lupus er sjelden. Uer eller rødjisk 69ebastes nei-uegi(?us) er almindelig paa dybt vand og gjenstand for et ikke uvigtigt fiskeri, er ved de senere undersøgelser fanget i havet paa dyb høit over bunden. Blaakjæjt eller skjæruer (sebastes daetylopterus) er temmelig almindelig, dog ikke som foregaaende art. Ulk, maralk, pelek-amt (èottus sCorpius) er talrig paa ringe dybde. 0ottus liløeborgi-i er sjelden. Cottus bubalis forekommer i ringe antal. Centridermi(—hth.ys unCinatus forekommer paa dybt vand. I(—elu“9 hamatus er ogsaa en dybvandsfisk. Triglops pingelii forekommer paa dybere vand. Knur (trigla gurnar(lus) er almindelig udbredt. Rød knur (trigla hirundoj er sparsom. Panserulke (agonus cataphra(“tusj er talrig i de fleste fjorde. Makrel (GCOmb8f sCombexy forekommer, men ikke saa talrig som længer syd. Makrelstø‘1îje (thyÞ)mus med-Mere-aneusj søger i mai og juni ind under land for at gyde og trænger i store flokke ind i fjordene, idet den forfølger sild og brisling.