Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/522

F1s1(BR1ER. 509 Tunger (solea vulgari.s-Z forekommer i forholdsvis ringe mængde ArgyropeleCus olj’ersii er iagttaget i forkjellige individer. MauroliCus borealWis er stationær overalt og, som det synes, ikke særdeles sparsom. SCopelus m-álleri sjelden, et par individer er iagttagne. Laks (salmo salaxj er genstand for et vigtigt fiskeri, saaveli fjordene som i elvene. cS]jøorret (salmo trutta), ogsaa denne er genstand for et vigtigt fiskeri baade i havet og i elvene. Lodde (mallotus villosusj forekommer nu og da i stim, men ikke paa langt nær hvert aar. Strømsild (argentina sphyr(enaj er udbredt i ringere antal. Guldlaks (argentina silus) er fanget i enkelte eksemplarer. Horngjel (belone vulgarisj optræder nu og da. Sild ((Ëlupea har-e)1gus) er som Senere omtalt genstand for meget vigtige fiskerier. Brisling ((—lupea sprattusj er udbredt og genstand for et vig- tigt fiskeri. Mai;flsk (alosa vulgarisj er sjelden. Aal ((lYlg2tílZ(l vulgarisj er hyppig og fiskes. Naale.flske fls“iphonostoma typhlej er a1mindelig. Syngnathus amt-S’ forekommer almindelig Naalejiske (nerophis (Bg‘ltO)’8’Il-S’) fanges jevnlig i sildegarnene. Naalejiske (nerophis ophidio)ú er ikke sjeldne. Klumpjisk (orthagoris(—us mola) forekommer i enkelte eksem- plarer udenfor kysten. Stm;je (aCipenser stur-io) forekommer nu og da. Guldhaa, xømus ((himæra monstrosa) er forholdsvis hyppig paa større dybde udenfor kysten. . Haabrand, haamær Sildehai, næs-ehai Brygde (sela(—he maxima) var i begyndelsen af det 19de aarhun- drede udbredt og endog genstand for fiskeri. I den senere tid er den kun seet som en Sjeldenhed eller er næsten forsvundet. Ringhai (pristiurus melanostomusj er en hyppig art. II;ggai (aCanthias vulgar12s) er den hyppigst forekommende (lamna cornubiCa) er almindelig ndbredt. hai. Den benyttes som fødemiddel og bringes om høsten til torvs til Bergen i temmelig stort antal. Svar-thaa, svarttorsk, blaata.ske (spinax niger) er talrig udenfor kysten og er genstand for fiskeri for leverens skyld. Haakjærring, haaskjærding (sCymnus miCro(—ephalus) er ikke her saa hyppig som længere nord, men forekommer dog og fiskes for leverens skyld.