Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/527

5l4 NORDRE BERGENHUS AMT. har gydt, har silden trang til at presse sin bug for at faa rognen og melken til at flyde ud, og under indsiget gaar silden maaske ind i maskerne for at faa gydningen udført. Det er et spørgsmaal, om silden altid gaar i stim. De senere tiders undersøgelser synes at vise, at sild fore- kommer ogsaa spredt i havet; den opfatning, a-t silden altid optræder som stimfisk, og at den kun til bestemte tider og paa bestemte steder kan søges, bør muligens modificeres. Maaske træffes silden som yngel altid i stim, men naar de enkelte individer vokser, og der— tiltrænges mere føde, maa de paa grund af fødens sparsomme forekomst i aaben sjø senere søge sin næring hver for sig, indtil drif-ten til at forplante sig, paa en be- stemt aarstid bringer silden til at samle sig i stim, i hvilken tid den har mindre trang til føde end ellers. Stryger silden omkring enkeltvis paa jagt efter føde, kan det tænkes, at den er mere varsom saavel for garn som andre fangstredskaber end i stim. Sild i store stim eller i sildebjerge kan neppe i længden finde tilstrækkelig næring i aaben .sjø. Men paa den anden side maa det medgives, at Spørgsmaalet paa langt nær er klart, og at meget kan anføres til fordel for tanken om vandrede .S*ildestim. Muligens er det saa, at silden i havets forskjellige dele med forskjellig tilgang paa føde har forskjelligt levesæt. Efterretningerne om sildefiskerierne i ældre tider er spar- somme Der fortælles vel om et og andet rigt fiske nu og da, men ikke om, hvor længe det har varet, og om stedet og aars- tiden. Naar der tales om «rige sildefiskerier i Norge», ved man ikke, om det er fiske i Viken, paa bergenskanten, i det trond- hjemske eller i Nordland. Lovgivningen viser, at de nuværende redskaber var kjendte i meget gammel tid, og at reglerne for deres brug var omtrent de samme som nu. Magnus Lagaböter-s Landslov af 1274 be- stemmer om notkast, at ingen skal gjøre den anden forfang i vaaddræt, samt at den, som først udgiver taug-, skal have drættet. De store principer for lovgivningen om sildefangst var de samme i Magnus Lagaböters tid, som de er nu. Det heder i Egil-S saga om Grímr Kveldulj“sson, at «hann fór ok opt um vetrum i sildfiski med lagnarskútu ok med honum húskarlar margir». (Han reiste ogsaa ofte om vintrene paa silde- fiske med notebaad og med ham mange af hans folk.) «Lagnar- skúta er en skude eller baad til «lögn», som betyder not. Da G“:—im hørte hjemme i Nordfjord eller Søndfjord, og da det var