Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/528

F1sKERIER. 515 om vinteren, han ofte reiste paa sildefiske, har han sandsynligvis reist paa vaarsildfiske der i egnen, omkring Bremanger eller Kinn, saa at vaarsildfiske synes at have foregaaet med not i amtet allerede i det 9de aarhundrede. Den første vinter, Hakon Jarl regjerede i Norge eller 976, gik silden ind overalt i landet (Heimskringla). Efter Bergens rimkrønike skal ifølge sagnet Olav Kyrre (1066 -1093 have anlagt byen, fordi «Gud almægtigste af sin Miskund og Naa-de Gav rigelig og overmaade Sildefiskeri her ved Bergens By.» Tilladelse til at fiske paa visse helligdage gav i 1164 pave Alexander III, hvilken maaske var fremkaldt ved et paagaaende vinter— eller vaarsi1dfiske. Fra midten af det 13de til 14de aarhundrede fangedes der sandsynligvis vaarsi1d, eftersom forskjellige love og privilegier omtaler sildefisket. Pave Innoeens den 3dje fornyede saaledes i 1248 den af Alexander IH givne dispensation, og der fore- ligger en række vidnesbyrd om sildefiske paa bergenskanten fra hin tid. . Til en tid i det 15de aarhundrede synes englænderne at have deltaget i sildefiskeriet paa den norske kyst. Det dreves i det 15de aarhundrede kun som kystfiske og vist for en stor del af udlændinge. Hollændere begyndte at forsøge havfiske med buiser, og dette fiskeri blev senere betydeligt Torfæus (1636—-1719) omtaler, at der omkring 15OO kom tusind danske, franske, hol1andske og engelske fartøier til Bergen for at handle sild. Efter Peder Claussøn ophørte dette fiske i 1560 efter at have varet i mange hundrede aar. Der omtales godt sommerfiske ved Bergen 1630 og 1632 (Edvard Edvardsøn) samt 1636 (Mikel Ho.fnagel). Senere synes det at have været smaat med fiskerierne i det hele taget; —thi Ove Bjelke, lensmand paa Bergenhus, skriver under 12te marts 1657, «at nu er de fast forarmede baade for Fiskeriets Misfeil, og de Varer, som falde her i Landet, er i ganske ringe Pris udenlands». I 1661 og 1662 begyndte si1den at gaa til ved Bergen i januar og februar «i saadan Mængde, som det ikke er skeet i mange Aar-» (Miïkel Ho.fnageD. Fra 1665 til 1672 synes fisket igjen at have været smaat. Senere faldt der vaarsildfiske i 1677, 1687 og 1688, om det end ikke var stort. I aarhundredets sidste fjerdedel maa der have været nogenlunde jevnt fiske; thi Edvard Edvardsffn (1694) omtaler vaarsild, «som kommer i stor Mang- foldjghed efter Kyndelsmes» (2den februar).