Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/53

40 NORI)Rl-Z BERGENHUS AMT. fjordene og fjorddalene er der ofte bratte styrtninger, og fjordene trænger saa dybt ind i landet at afstanden fra fjorden til de høieste tinder i egnen ofte ikke er særdeles mange kilometer. De største fjerde i amtet er Sognejjorden, ])alsy’jorden, Forde- j9“orden og Â?Orl’(Zf)‘OT’(Y. Amtets beboede dele er væsentlig bre(l- derne omkring disse fjords og øerne ved fjordeneS mundinger og desuden fjorddale og sidedale, der gaar op fra fjordene. Forøvrigt bestaar a1ntet for en væsentlig del af ubeboede fjeldstrækninger mellem fjordene og fjorddalene, og i høiderne er ofte landet dækket af større og mindre bræer, der sender sine isstrømme ned i dalene. Sogn-(ËO“o-r(Zen, som senere udførlig skal omtales, er Norges længste af fastla-nd paa begge sider begrændsede fjord, ca. 18O km. lang fra Sygnefest til dens inderste bund i Lyster. Hoved- retning er fra vest mod øst; den har store sidefjorde til begge sider, saaledes mod syd B7’6kk(åfffOT’(Z872, .Arn(m“o)“(len— og den 29 km. lange Am“landsf)or(l med dens sidefjord 1ÏV8ÞY’(’ílll-SZ]ÏjO?’d())2; mod nord gaar V(t(Z(3í)ll-SZ)“Ol’(Z(’IJ—, den 26 km. lange þÏ]“(I?7’Z(t)l-ff-G—Z).Ol’d, Sog1:dal-s- “Z)“orden, den 40 km. lange Lyste)fiord, der vel rigtigst regnes som hovedfjord, da den gaar længst ind. Den 8 km. lange ]‘(Pr(lalszfford og den l6 km. lange .—1ardals)Í)ord blir da sidefjorde. Sognefjordens bredde er temmelig jevn paa lange strækninger„ dog bredere i den ydre del; omkring fjorden er høie, steile fjelde, ofte med en kun smal bergfod skikket til bebyggelse, og undertiden gaar fjeldene steilt ned i havet, saa der ikke er plads til behygning. Dens sidefjor(le gaar dybt ind mod Jost11— dal.s-broren og mod Jot1mj)elden-e. Fjordens dyb er, som senere omtalt, meget stort, tildels over 6OO favne. Den vestligste del af Sognefjorden kaldes Sogne.s;j(1m, og paa den nordvestlige side af denne ligger Salenø(*rn(—, en af klumpede konglomeratfjeld be- staaende øgruppe, paa hvilken Dombetind naar 565 meter. Dette nøgne, uformelige konglomeratland i Sulenøerne besøgte den tyske geolog NaumaVm i 1821 i haab om at finde de for- steninger, som Eri(“h Pontoppidan feilagtigen havde tegnet i sin «Norges naturlige Historie», som senere nærmere omtalt. Om Sulenøerne skriver Naumamc .— «Fører noget sted sit navn med rette, saa er det sikkert Stensund, thi en saa eventyrlig klippelabyrintl1 har jeg ikke seet andetsteds i Norge. Sundet, som skiller Sulen fra Stensund, er et sted tæt ved skydsskiftet knapt 16 alen bredt, og alligevel naar Po1lefjeldet 1600 fod høit eller mere lige i nærheden. Dertil kommer den besynderlige form af disse yderst faste fjelde og den fuldstændige mangel paa vegetation, saa at man i ordets egentlige forstand ikke ser andet end fjeld og vand; klumpede, afrundede stenmasser hæver sig over havet ved siden af hverandre og ligger snart søilefor-