Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/536

FISKERlER. 523 Siden 1864 erlægges ved udførselen en afgift til det saa- kaldte vaarsildfond af 6sZs øre pr. td. vaarsild, hvilket skal an- vendes til fremme af en forbedret sygepleie samt, saavidt mid- Ierne maatte tilstrække, til andre foranstaltninger til nytte og bekvemmelighed for den fiskesøgende almue. Fondet eier syge- husene i Florø og I—Iaugesund med inventar samt har en mindre kontant beholdning. Efter lov af 1Ode juni 1887 betales ved udførsel til udlandet 6 øre pr. hektoliter af vaarsild fanget fra og med Lister— og Mandals amt til og med Romsdals amt. Ved vaarsild maa forstaaes fuld sild fisket i disse amter i vaarsildtiden og ikke, som antaget, sild fisket efter 1ste januar, altsaa ogsaa ny- sild eller blandsild. Afgiften skal erlægges uanseet bevarings- maaden, altsaa ogsaa af fersk vaarsild. I det nordre telegrafdistrikt aabnedes stationerne i Florø, Kinn og Batalden i 1861, i Kallevaag og Moldøen i 1864, og i Tansøen i l870. Fe(lSîI(lfl8lIet eller 8OIIMllB)“8íl(Y;flSk6t foregaar fra juli maaneds begyndelse til slutningen af september. Før St.Hans faaes sjel- den god fedsild, og silden pleier at tiltage i fedme til slutningen af august. Fisket efter sommersilden foregaar langs hele kyststrækningen ligefra fjordene om Stavanger til Vesteraalen Til sine tider har de aarvisseste fiskesteder i dette amt været i Søndf-jord og i den sydlige del af Rugsund. Men som- mersilden, der kommer ind efter aate, kan søge ind snart sagt i alle sunde og fjorde, og den er i sine vandringer i det hele mere urolig og var, end vaarsilden er i de aar, den gaar til. Sommersildens føde kaldes aat. Naar silden fanges og op- tages med bugen fuld af ufordøiet aat, kan den ikke saltes uden at fordærves i saltet. Aatens skadelige indflydelse paa den saltede sild er vel kjendt. I midten af forrige aarhundrede blev ved for-ordning af l2te september 1753 bestemt, at «ingen Sommersild, det være sig af hvad Slags det være kundp, Brislinger iberegnet, maa af Noten optages, saltes og virkes, førend den, efterat den er stængt, har gaaet 3 a 4 Dage i Noten, for imidlertid at udskyde det skadelige Aat. Hvilken Maade, at lade den gaa i Noten, skal vedvare fra St. Hans Dags Tider, da denne Sild begynder og til MicheIs Dag.» Aat, paa sine steder aata, betyder i denne forbindelse det, som jages og ædes af fiskene, altsaa her egentlig sildens føde, og aaten er forskjellig paa de forskjellige steder og til forskjellige tider. Fiskerne har navn for forskjellige aater, rødaat, gulaat og svartaat eller krutaat. Navnet har aaten faaet efter den farve, den har, naar den er levende, eller efter farven paa sildens