Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/539

526 NORDRl-I BERGENHUS AM’I’. — ind i fjorden i Bø og Brekke. Fisket dreves med nøter af lO0 til 150 favnes længde og 1O til 12 favnes dybde. I en indberetning fra 1785 af foged Bang omtales dette fiskeri: «Den saakaldede Sommer Sild bliver ofte i det ytre af Fogderiet fanget med Not; undertiden paa saadanne Steder, hvor Silden nogen Tid uden Skade kunde haves i Noten, — hvilket og pleier skee om Høsten, naar man befrygter, at Silden plages af visse røde Orme, kaldet Aat, hvorom Bomare og Strøm omstæn- delig tale. Undertiden og paa saadanne Steder, hvor Notens Conservation udfordrer, at den og Silden strax indtages. Her findes kuns faa Sildevaager, hvor Silden, naar den støder dertil, kan indsperres enten til at miste sin Aat eller til Forhand1ing for Almuen.» Til et fuldstændigt notbrug hører 5 nøter, 5—7 baade og et logisfartøi. Af nøterne maa 3 være store kastenøter og de 2 mindre laase— eller orkastenøter. Af baadene er de 3 store «notbaade», som optager de store kastenøter og tildels ogsaa de mindre laasenøter, der da anbringes i bunden under kastenoten, som altid ligger parat til kast. Dertil kommer en «spillebaad», forsynet med en haandwinch, der ogsaa findes i enhver notbaad. Naar noten er udkastet, tager not- baaden det sidste og spillebaaden det første landtaug og hiver notens «ører» i land. Derefter trækkes selve noten ind med mandskabets hænder — et overmaade tungt arbeide. Foruden disse store baade har ethvert notbrug 2—3 «let- baade»; det er almindelige færinger og seksæringer, hvori basen og andre vimser om noten for at følge dens bevægelsen og ved aareplask og skimler søger de at holde Silden inde, til ørerne er i land. Fra sin letbaad følger notbasen med den største spænding sildens bevægelsen før han giver kommando til kast. Et komplet notbrug repræsenterer en kapital af 10 O0O kr.; men for 5000 kr. kan man ogsaa faa et meget brugbart notudstyr til vinterbrug og sommerbrug. Hvorledes det gik til ved notstæng i det 18de aarhundrede i Søndfjord, beretter H. Arentz .— «Snarere spørges det ikke, at Silden paa en Vig viser sig, og at en Notbaad er tilkommen for der at ligge og oppasse den, førend man seer den tilstødende Bygds Almue at vrimle paa Strandkanten, og i Baade paa Søen, under Navn af at ville hjælpe, skjønt de fleste mere indfinde sig for at see til, og ved Leilighed af et godt Kast enten at trygle, eller vel og at stjæle sig til en Kogning Sild eller to: og i Forventning af dette ere de istand til at drive hele Dage ørkesløse bort, og at— spilde den bedste Høtørre. Ligesaa forvirret som dette sammenløbende Fiskeselskab for-