Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/54

NATURLIG BESKAFFENHED. 41 mede, snart trappeformede ovenover hverandre. Lodrette vægge er her regel, mest med glatte afslebne overflader, hvorved stenens Sammensætning kommer til at se ud som mosaik; dette er et bevis for den store masses fasthed i den grund, som forbinder rullestenene, da det var lettere for de ødelæggende kræfter halvt at afslibe de ofte kubikfod store rullestene af kvarts og granit end at udvaske cementet imellem dem. Paa disse vægge, hvis uforgjængelige masse trodser al for- vitring, kan ingen vegetation trives, og kun der, hvor klipperne og deres afsatser er mindre steile, kunde det triste storgræs og tør lyng friste sin kummerlige tilværelse. Derfor er fjeldene omkring Bergen et sandt paradis i modsætning til disse ubeskrivelig øde oer. Kun havet viser sig ogsaa her som livets uudtømmelige kilde; thi under vandets overflade er der den frodigste vegetation, baade af j’ucus sa(—(—h-arinus og palmatus, hvis kraftige stængler med svært løv formelig danner submarine kratskoge, af hvilke funiCulina, ofte med tæt vækst, rager op med sine lodrette traade; men i fjæretiden hænger langs hele den uoverskuelige skjærgaard til 3 til 4 fods høide i vind og vand en olivenfarvet krands af am- fibisk tang, i Særdeleshed faa-us serratus og ve.sWiCulosus, derunder og derover myriader af balaner som et hvidt Skjærf paa klipperne og mytilus edul-is sammenvokset til tykke blaasorte puder, og der- iblandt nu og da en patella som eneboer. Ligesom havet staar i paafaldende modsætning til landet, saaledes staar ogsaa det røde teglstenstag, der lyser paa lang afstand, godt imod de blege holmer og skjær. Man venter ikke at se menneskeboliger bag de nøgne stenmasser, hvor kun maaser og efugle bygger reder; man ser intet spor af træer eller buske, man resignerer paa alt her, hvor den uorganiske natur er saa steil og den organiske saa afmægtig; da dreier baaden om en klippe, og neppe ti skridt foran os ligger som et under midt i den øde Strækning huse ved klipperne og ved dem menneskelig virksomhed. Men der er endnu ikke noget træ eller nogen busk, kun lidt græs omkring bygningerne Det er Stensund skydsskifte.» Om Sulenøerne skriver Axel Blytt: « Dette konglomerat forvitrer kun med stor vanskelighed, og derfor er Sulenøernes vegetation endnu kummerligere end ellers paa vor nøgne vestkyst. Intet træ, ingen busk, ja neppe saa- meget som en liden urt eller det spæde lavs tynde skorpe dækker det rødlig-lysegraa knudrede konglomeratfjeld, og i nogen fra-istand ser det næsten ud, som om flora var totalt banlyst fra disse strande. Men stiger man iland, opdager man skjulte rifter og indsænkninger mellem klipperne; i disse, hvor der bydes lidt ly mod de heftige storme, og hvor de hyppige regnskyld ikke har saa let for at vaske og skylle væk, har den organiske natur for-