Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/560

F1SKERII—2R. 547 i sandhed er et lysteligt syn. Derfor blive altid sløerne, naar baaden er oplagt, efterseede. For at komme til sløerne er kloppe anlagte, der er lange tømmerstokke, som hvile paa bukke, der er satte ud i vandet Paa disse gaar fiskeren frem og tilbage, som oftest i hver haand med en lax, den han bær ved at stikke langfingeren i gjellerne; og denne farlige vei paa de smale svig- tende Stokke over den stride strøm gjentager fiskeren med den største tryghed og uden mindste frygt, saalænge indtil laxen er hentet fra sløerne. Men jeg tror, jeg allerede før har bemerket, at leirdølerne ikke kjende til svindeI. Kjærret er gjerne anbragt nærmere ved —landet. Det er bygget i en trekant af smaa stokke, og saaledes indrettet, at fisken vel kan komme ind, men ikke ud igjen. Heri fanges laxen stundom ved dens opgang i elven. Ly-stren er en omtrent 5 alen lang stang, forsynet med en trefork af jern, temmelig svær og med modhager. Midt paa stangen er fastknyttet en snor, som er 4 til 5 favne, hvis anden ende er bunden om fiskerens haandled og i løse nedhængende ringe snoet om lilleflngeren. Naar da fiskeren, som staar paa elvebredden, kaster lysteren efter laxen, som han ser i vandet, hvilket kaldes at skutle, glider snoren lettelig og uden at tilbageholdes af fin- geren, saa langt som det udsigtede med fordrer, og ved hjælp af snoren trækker fiskeren nu lysteren med den paahængende laX til sig.» W Kunstig udklækning af lakserogn er iværksat ved Aurlands- elven og Lærda1selven. Ved den første er i 189l-1895 ud- klækket ialt 273 O00 yngel og ved Lærdalselven 1033 0O0 yngel. Derhos blev i 1895 forsøgsvis udklækket 180O sjøørretyngel ved J ostedalselven. Den meste laks sælges nu fersk, en del røges eller saltes. I ældre tid tilvirkedes i Søndfjord, skjønt ikke i stor ud- strækning, rækling af laksen: En nogenlunde stor, fersk og fed laks blev opskaaren som til røgning; derefter skares den efter længden i strimler af tre, høist fire fingerbredder, hvilke lagdes Ve time i god saltlage, hvorefter den ophængtes til tørring paa et kjøligt fra middags- solen vendende sted. I klart og tørt veirligt med kjølig luft og nordenvind blev ræklingen velsmagende, men ud paa sommeren er luften i regelen vel varm for lakseræk1ing.