Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/564

Bl-2RGVr1iRKSDRIFT OG S’I’ENBRYDNlNG. ð5l umiddelbart ved denne rlIellemgrubeu, Jakobsgruben, nordlig for den ligger en Ort og fremdeles nordlig Frieder“ichs pynt, videre Bø-endt eller 1Skreeort og som nummer 7 Østre grube. Ved flere af disse gruber staar der nævnt, at der forekom- mer laZurprikker, det vil vel sige gnister af broget kobbererts. Til Underbergets gruber hørte Prins Frieder-ich paa den anden eller østre side af Far-dalselven, Vi mil fra Farnes, paa syd- østsiden af Horungerne. Det heder, at det er en morgengang med fald mod middag, det vil sige, at den gaar i øst og vest og falder mod syd. Der er rig kobbererts blandet med gedigent kobber. Gangens mægtighed angives til Vis til Ve lagter, det vil sige Ve til Vi meter, og det heder, at den paa dybet er blevet mægtigere, og paa enkelte steder aabner den sig til 1 lagter. Der er uddrevet 5 orter, og spor af gedigent sølv er fundet. Efter at have be- skrevet de 5 orter ytrer bergmesteren: «Af foranførte denne gangs allerunderdanigste beskrivelse slutter Eders Kongl. Majest. allernaadigst, a-t Gud i denne Prints Friederichs gang visseligen har nedlagt en rar velsignelse; thi herlige gedigne kobbererts stuffer, hvis lige saa vel i henseende til dens skinnende og glindse11de kobber, samt til de deilige og edle bergarter mig, Eders Kong. Maj.s allerunderdanigste tjener og berghauptmand, aldrig ved noget bergverk er forekommet, ere her til øiets lyst og Guds forunderlige gjerningers betragtning i de skjønneste haandstene udbrudte.» Den sidste af Underbergets gruber kaldes Kraa.sbakkens Ort og ligger en liden fjerdingsvei øst for Farnes i Uttladalen. Videre nævnes Midtnes paa vestre side af Farnesvatn, hvor det heder, at der er drevet paa en liden drum af blyglands. Om ()ver-berget heder det, at did regnes for 2 mil, maalt vei 11Z4 mil, 4 stive klokketimer, alt regnet ifra Fames. Gruberne ligger norden til vesten fra Farnes paa Grøn- dalsfje1d. “ Det heder, at der er regu1ære, paa 50 og flere lagters længde parallel med hinanden strygende og faldende spatgange. I de herværende gruber Gabe Gottes grube og Kongens g-rute var det, de gedigne guldstuffe1— forekom, om hvilke det heder, at de fandtes i en haard og graaagtig «kvarts». Videre heder det: «samme metal har ei medfulgt gangen, uden saavidt denne ved de indfa1dende kvartsklufter og oversættende ædle falle er bleven forædlet, og som en forunderlig kuriositet og particle af Guds almagt har i sin anbr11ch fremvist denne metallernes konge i sin herlighed, ren og gedigen.» Det heder, at Gabe Gottes og Kongens grube, da de ind-