Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/57

44 NORDRE B1—:nGENHUS AMT. Beitelen eller det høie nes mellem Nereimsfjord og Aurlandsfjor- dens indre del bliver fjordene trangere og vildere. Af Nereimsdalen, der gaar op fra Nereimsfjorden, ligger kun den nederste del i Nordre Bergenhus amt. Steile og høie fjelde begrændser denne trange dal, der paa begge sider har svære urer og skred af labradorsten, hvis hvide farve giver fjeldene og skre- dene den lyse farve, saa man kunde paa sine steder tro, at det var kridtfjeld. Om Nereimsdalen heder det hos I?V(—lh-aven.— («:I Nærødalen er veien trang og skummel og vild at vandre Med trudsel over den dybe Vang Staa fjeldene mod hveran(lre; i (lybet ved elven er natten lang.» Ved Nereimsfjordens bredder er et sted, som af bønderne kaldes Solløisa, fordi solens straaler her. ikke engang ved midtsommer- tid formaar at trænge ned i dybet. De graahvide klippevægge stiger paa begge sider af Nereimsfjorden op til 1400—l50O meter; som oftest paa grund af sin stei1hed aldeles vegetationsløse. Fra høifjeldenes evige sne udspringer talrige bække og smaaelve og falder udover disse styrtninger dannende fosse, enkelte med meget høie fa1d. Nogle af dem bliver under faldet op1øste til skum og hænger ud over klippevæggene som et gjennemsigtigt slør, der a-f vinden føres snart til den ene. snart til den anden Sida Sne- og stenskred hører her paa visse aarstider, især under snesmeltningen, til dagens orden, og i Nereimsda1en hænder det da undertiden, at skred fra begge Sider mødes i da1bunden. Ved sneskredene op- dynges undertiden sneen i saadanne masser i dalen og ved fjord- bredderne, at sommervarmen, hvor sterk den end kan være, dog ikke formaar at smelte dem, og saavel ved Nereimsfjorden somi Fjærland og andetsteds i Indre Sogn ser man derfor til ikke liden overraskelse selv i august og september snefonner, hvis fod bog- stavelig talt beskylles af fjordens bølger. Om fjeldskredenes hyp- pighed vidner ikke alene vilde urer af kjæmpemæssige blokke, som man saa tidt ser i Indre Sogn og især i Aurland, men ogsaa de spor, skredene efter1ader sig paa fjeldsiderne, hvorover de styrter ned. Disse «skredløb» sees som lysere striber næsten overalt paa Indre Sogns steile fje1dsider. Paa Aurlandsfjordens sider indenfor Beite1en ligger bebygning paa sine steder høit oppe paa fjordsiden og paa steder, som til- syneladende er utilgjængelige. Selve Aur1andsfjorden har her høie steile sider som Nereimsfjorden, men den er bredere. I Aurlandsfjorden munder 3 større dale. Undredal paa vest- siden, Flaamsdalen i bunden og selve A—arlandsdalen ved Aurlands- vangen paa østsiden.