572 NORDRl-I BI—2RGENHUS AM’l’. straks og paa engang fuldstændig tilvirkes, og den bliver dyrere paa grund af den dobbelte behandling. I begyndelsen af fiskeriet, medens “ salterieierne endnu konkurrerede vom varen, var priserne i almindelighed nogen- lunde høie, men naar fiskeriet slog godt til, og naar kjøberne havde erholdt, hvad de havde bestemt sig til at virke, faldt priserne hurtig, især paa de steder, hvor de fleste fiskere var samlet. Flere fartøier indtog da gjerne ladning for at søge Bergen, men det forande1—lige veirlig gjorde, at en del maatte vende tilbage og de seilede fra det ene salteri til det andet for at finde kjøbere. og silden blev herved gammel og bedærvet, før den kom i salt. Rigt fiske voldte i almindelighed mangel paa Salt og tønder, idet salterieierne gerne forsynede sig kun med saameget som paaregnedes til forbrug under et almindeligt godt fiske; fienderne lider nemlig ved at henligge i længere tid, uden at benyttes, og saltet svinder, hvortil kommer, at kapitalen er ufrugtbar, naar tenderne aarevis bliver henliggende uden at benyttes; oplaget var alene beregnet paa eget forbi-ug, ikke paa salg. Indt1—af stort fiskeri, opstod altid mangel paa Salt og tønder, først for fiskerne, senere tildels ogsaa for de større saltere, og dette foraarsagede da. at silden blev henliggende utilvirket, og at nedsaltningen foregik paa forskjellige ubekvemme maader, i kar, baade, saltbinger o. s. V— Dette bevirkede igjen en daarlig udførselsvare. En hel del af amtets handel gaar over Bergen, men i de senere aar har handelen med kolonialvarer fra Kristiania været betydelig, og handelen med dem1e by har været stigende samti- dig med, at kreditsystemet ikke har været anvendt i den udstræk- ning som af de bergenske handlende. Handelen med fiskevarer gaar endnu for den største del over Bergen. Tidligere førtes en hel del af produkterne som poteter, frugtɔ gammelost med sognejægter og nordfjordjægter til Bergen,me11 efterat der er kommet en livlig dampskibstraflk istand paa alle fjordene, er denne handel med jægter ophørt. Foruden de egentlige 1andhand1ere er der en hel del, dør driver handel med landmandsprodukter leilighedsvis, navnligí Sogn. Derhos drives adskillig handel med Salg til Østlandet Ei l1este, kvæg og faar. Befolkningen i Sogn har overhovedet stor lyst til at drive l1andel, og foruden med kvæg handler de ogsaa med gamm0I08t og smør o. S. v. De fleste af dem har tidligere tjent penge, hvorefter de 1G11 senere alder har kjøbt sig gaardsbrug og slaaet sig til r0 del-
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/585
Denne siden er ikke korrekturlest