HAN1)1—:1. os SKlBSFART. 57j3 Den tilsyneladende sikre gevinst har fristet saamange unge gut- ter, som ikke har nødvendig driftskapital, til at slaa sig paa dette erhverv, saa konkurrancen er bleven stor. Indkjøbspriserne er bleven forhøiet, og den stadige post— og telegrafforbindelse i forening med den rigelige tilførsel med dampskibe og jernbaner til byerne, har udjevnet priserne mellem land og by, saa at for- tjenesten for handelskarerne og opkjøberne ofte bliver ringe. Det er især lærdølerne, som fra gammel tid har drevet han- del, hvorom Bøyesen beretter: «Da dette prestegjeld er særdeles fordelagtig beliggende til handel baade med Akershus og Bergens stift, saa er det natur- ligt, at man ikke har ladet en saa gunstig leilighed gaa unyttet til at drive en næringsgren, som især i den senere tid har lovet og tildels ogsaa forskaffet sine dyrkere saa betydelige fordele og tillige begunstiger et vildt omflakkende liv, der gjerne falder i mængdens smag.» Et forbindelsesled mellem Sogn og bygderne i det nordlige Bergens stift og i det hele med de tilstødende landsdele dannede Lærdalsørens marked, der vistnok er meget gammelt. Det om- tales i den af sognepræsten til Vik, provst Ivar Eriksen Leganger i Brev til Torfæus af 1693 meddelte beskrivelse af Sogn. Det heder her, at det holdtes om høsten ved St. Matthæus dag (21de september) og besøg‘tes af oplændinger, valdreser og andre fra trakterne om Filefjeld, der tuskede korn mod fiskevarer, som sjøbønderne bragte herhen. Ved reskript af 14de april 1747 blev tiden forandret, saaledes at det skulde begynde 13de sep- tember og vare til den 21de. Men denne ordning, som tydelig har staaet i Sammenhæng med almuens seige fastholden paa den gamle tidsregning, blev kun midlertidig. Senere blev det ved reskript af 24de mai 1776 bestemt, at markedet skulde hol- des i høist 8 søgnedage fra 17de september af. Om ordenens opretholdelse ved militær gav et reskript Stiftamtmanden i Ber- gen af 10de april 1761 nærmere forskrifter. Der mødte frem, heder det: havmænd, det vil sige fiskere fra havet, som bragte sild og fisk, og kjøbmænd fra Bergen, som førte did lin, hamp, salt, jern og mange slags kramvarer. Markedet varede i 8 dage, i hvilken tid der var meget samfærd- sel med Østlandet, især Valdres, Land og Hallingdal. Sogn siges i fortiden at have havt nogen direkte handels- forbindelse med skotterne, da disse ifølge sagnet har besøgt flere af nuværende Ytre og tildels Indre Sogns egne for derfra at hente trælast. Imidlertid var denne handel forholdsvis ubetydelig, da sko- gens i Sogn er smaa, og den vedvarede heller ikke saa længe som der.
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/586
Denne siden er ikke korrekturlest