Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/593

Denne siden er ikke korrekturlest

580 Nom)BE BERGENHUS AMT. gen, har spredt sig omkring i de andre af fjordens bygden saa den paatræffes hist og her i hele Sognefjorde-ns gebet. Hvad der karakteriserer f(îlÊnJ—1e del af Sogn, er ikke alene, at den overveiende er kortskallet, riîeH“l3efo’Ikiîfn-gens udseende og karakter’ ei-“ høist GgGîl‘dOgi ganske ulig de befolkninger, man ellers finder i vort fædrelands kortskallede egne. Det egentlige norrøne folkeelement er utvilsomt de langskal- lede eller svagt mesocephale folk af høi vækst med blondt haar og skjeg, lys hud og blaa øine, en noget tungt fremadskridende gang og en stø, alvorlig, noget adstadig karakter, men intet af dette kan siges om sogningen, han har helt andre egen- skaber. r Befolkningen er ikke særdeles høi, mest af middelhøide, men velvoksen, muskuløs, kraftig og rask. Ligesom hovedformen er ogsaa ansigtet mere rundagtigt, og man finder her hyppigere end ellers nogenste(ls l1ertillands en egen brunett type med en teint som et sterkt solbrændt anSigt, mørkt, tæt, glat og glindsen(le haar og mørkeblaa, blaabrune eller brune øine. Sogningen er ofte hjulbent, hænder og fødder smaa, Vristen høi og kraftig Gangen er karakteristisk, lidt vaggende eller svingende fra side til anden — «rugga so ein sokning» —— bevægelser-ne raske, lette og Spænstige («leug»). Sproget —— det eiendommeligt rullende sognemaal med ao istedetfor aa og talrige endelser paa adn og edn —— er energiskt og liv-fuldt i udtryk, ansigtet har et bevægeligt minespil, og tal- rige gestikulationer ledsage1— talen, saa man ofte kan faa et indtryk, som om man havde for sig en franskmand eller syd- (1uropæer. At denne folketype skulde være et produkt af sine natur- omgivelser, synes lidet rimeligt. Fostrede, som de er, inde mel- lem vort lands høieste fjelde og boende indeklemt i vore dybeste og mørkeste dale, kunde man vente, at der var kommet noget tungt, trægt og melankolskt over befolkningen, men ganske det modsatte er tilfæl(let. Sogningens sind er lyst og let som hans tale og hans be- vægelser-, og noget ustadigt er der over ham. Han ligger ikke for ensformigt almindeligt arbeide, han er ingen arbeidstræl saa- ledes som hans nordligere nabo søndfjordingen, det kjeder ham og trætter ham hurtig; han er derfor heller ingen udpræget eller interesseret haandværker, ligesom han ikke egner sig til at være tjener, da han har vanskelig for at underkaste sig disciplin; derfor bestaar arbeidsstokken og tyendet i Sogn for en stor del af sønd- fjordsfolk. Hans interesse er fornemmelig handel, især heste- handel og fædrift, og at ligge paa høifje1det med kreaturer hører