Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/594

B1—:Fo1.HN1NG. 581 kanske til hans kjæreste beSkjæftigelse; han er her uovertræffelig og rigtig i sit es. Denne ovenfor beskrevne type kalder man i almindelighed den egentlige sognetype, skjønt den jo tillige er adskillig blandet med de almindelige norrøne elementer; igrunden begynder den allerede at blive mærkbar, naar man kommer saa langt ind- over fjorden som til Kvamsø og Vik — udenfor er den paa sydsiden noget blandet med Stril og paa nordsiden med sønd- fjordsk blod. Indover fjorden potenseres den sukcessive, indtil den i de tidligere nævnte bygder har sit egentlige centrum — maaske indtil Sogndal og Hafslo —, hvorpaa den atter taber sig lidt sammen med dialekten i de inderste bygder ved fjord- bunden. .Ioste1lal(1n.s— befolkning er ligesom den nærmest tilgrændsende bygd Hafslos overveiende kortSkallet, men typen er her ikke lidet forskjellig og indblanding fra Nor(lfjor(l paatagelig; denne maa da her være skeet over JoStedalsbræen. Kortskalletheden i Ytre Sogn maa vel væsentlig t-ilskrives ud- straaling fra det søndfjordske kortskallede centrum, som senere er omtalt, og passet ved Vadeim har været en noksaa bekvem ind- vandringsvei. Ytresogningen er ogsaa legemlig og aandelig langt tungere og har saaledes mere tilfælles med den nordlige nab0, søndfjordingen. Inde i fjordbunden i Lærdal, Aa)—dal og Am“l(md er, som vi har nævnt, kor-tskalletl1eden i minoritet ligeoverfor de andre hovedformer, idet langskallerne dominerer. Den eiendomme- lige mørke sognske folketype træffer man jo nok ogsaa her, kanske, som det synes, hyppigst i Borg-und, men det al1nin- delige norrøne element, skjønt ikke saa sterkt blond som ellers, er det fremherskende; befolkningen har dog fremdeles meget af sognekarakteren i sig og er livlig og spræk. I Aurland mærker man adskillig indblanding fra Hallingdal; thi forbin- delsen over høifjeldet med Hol har igjennem aarhundreder været ganske livlig. S(m(Zf)“Ords anthropologiske forhold da1mer ogsaa delvis en undtagelse fra den opstillede generelle regel for skalleformernes forekomst i vore fjorde og fjorddale. Man finder vel som almin- delig utøernes befolkning overveiende kortskallet, men i de ytre bygder om Z)(ll-SZZ)“()*)’(Z(’7l-S’ munding (Askvold og Hyllestad) er lige- som ved en del af Sognefjordens munding befolkningen ikke overveiende kortskallet (kun 45 0Z0 kortskaller, a-ltsaa temmelig ligt forholdet i Evenvik). Naar man kommer længere indover Dalsfjorden, a-ftager imidlertid ikke (som ellers almindeligt) kort- skallerne, men de optræder tvertimod Ste(lse talrigere, og ved fjordbunden og i de hertil førende dalfører er befolkningen endogi