Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/60

NATURLlG I3ESKAFI—’ENHED. 47 ogi øst gaar over i høifje1det i Kristians amt, er benævnt Joste- dalbræens halvø, fordi en del af denne Strækning dækkes af Joste- dalsbræen, som senere er nøiagtigere beskrevet. Denne store halvø mellem Sognefjorden og Nordfjord er imidlertid delt paa mangfoldig vis ved andre større og mindre fjorde og fjorddale. Maaske turde det her i denne oversigt falde bekvemt først at omtale den del af Sogn, som ligger paa Sogne- fjordens nordside og derefter Sø11dfjor(l, hvilken landsdel ligger helt paa Jostedalens halvø og endelig Nordfjord. Den del af Sogn, som ligger paa Sogn(ËO“ordens nords*ide, grændser mod nord til Søndfjord og længer øst til Nordfjo1—d. Sogn er overalt skilt fra Nordfjord ved Jostedalsbræen, saaledes at den, som vil reise direkte over land fra Sogn til Nordfjord maa over Jostedalsbræen. Vestligst paa Sognefjordens nordside ligger en ha1vø, der ligesom Sulenøerne bestaar af konglomerat. Her ligger Lihesten, 701 meter, og L(flel(l, 765 meter, med steilt affald mod sydøst Paa nordsiden af denne Lihestens halvø gaar ind Aafiorden i Hyllestad. Fra Bøj)ord, sidefjord til Sognefjo1—den, gaar kjørbar vei til Dale i Søndfjord og til Hyllestad. Fjeldene paa fjordens nordside naar vestenfor Vadeimsfjorden i regelen ikke større høide end Lifjeld. Dog er Kvangrøjjeld nordvestlig for Vadeim 934 meter høit. Fra bunden af Vadeimsfjord gaar der kjør-evei nord- over til Indre Holmedal, Førde og til Gloppen, den eneste kjørevei der gaar helt fra Sogn til Nordfjord. Østlig for Vadeimsfjorden tiltager i det hele fjeldene i høide; nordøstlig for Vadeim naar Taagesletn‘ipa 928 meter, og længer nordlig paa grændsen mod Indre Holmedal er fjeldene over 1000 meter høie, saaledes Snehei paa grændsen 1l57 meter. I Kirkebø, hvor Høiangsflorden gaar ind, naar mellem denne fjord og Laane]—jord Draget 1259 meter og længer mod nord paa grændsen mod Indre Holmedal Skar-j)eld 136l meter. Længer øst paa grændsen mellem Vik og Balestrand er der endnu høiere og temmelig vilde fjelde, som Munkeeggen, og sydvestlig i Balestrand begynder fjeldene at blive dækkede af evig sne og is, som LangedaL9hræen, l434 meter, og Bjørn-ebræen, 1498 meter. Østlig for Kvamsø gjør Sognefjorden en bøining mod nord, og noget længere nord gaar her þ)“ærlandsþo)—den ind mellem høie fjelde. Her, hvor fjorden bøier mellem Balestrand og Vik, be- gynder de storartede scenerier i Sogn. Selve Balestrand har vakre omgivelser. Den lille Escîf)ord gaar ind mod nordvest, længer nord er Sværeflord og Vetlej)“ord, alle fjorde, der fortsætter gjennem kortere eller længere fjorddale, der ender botnformet. Fjærlandsfjorden har mægtige omgivelser. Hare1;oldsnipa paa vest- siden naar 1631 meter, M(?lsn‘ipa 1763 meter.