Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/600

B1—:Fo1.1(N1NG. 587 og Vik herreder, hvilket sidste herred hører til a-maalene. Dog maa bemærkes, at Lavik og Gulen herre(ler har fælles med Indre Sogn dette diStrikts udtale af aa som ao eller nær a-u, saaledes paa — pao, blaa —W blao, graa —— grao eller nær pav1, blaz(, gram Sproget i Ytre Sogn og Fjordene har følgende forskjel- ligheder I Ytre Sogn bliver oldnorsk á, som i oldnorsk bl(ísa, til ao, altsaa l1la()sa, men i Søndfjord og Nordfjord aa, blaase. De lange vokaler har forøvrigt den almindelige udtale i lan- det. Ved diftongerne kan mærke-s: og i Indre Nordfjord falder sammen med e“i, idet begge bliver udtalt Som aWi, f. eks. bløy(e (gjøre blø(l) bliver blaỳife, kl(1g1*(2 bliver kl((i(Pe. Foran ng bliver a udtalt som ao, altsaa i Ytre Sogn aa (lao)zg for l(mg), i Nordfjord og Søndfjord aa (laang for l(mg). Vokalerne er meget forander1ige. Oldnorsk O bliver til aa (skot — skud — til skaaf) — dette er ogsaa tilfælde i Indre Sogn —, u til (), som bol for bal (krop, legeme). Tildels bliver vokalerne end mere forandrede: H og (1ɔ for o, g og O for a. I og (— falder sammen med oldnorsk y og ø. Af det gamle bil (Stund) kan man have formerne byl, lml, bøl, af det gamle bal (krop, Stamme) ganske de samme former, byl, bal og bøl. I forekommer i endelser for e, timinn for timen, garim1 for gar(w. Ægte vestlandsk er p.s“ for jls (z(ps for ujs, en fjeldvæg) og pt for .ft, skapt (et skaft) for sk((ft. Sl udtales som tZ, hall for hasl. ForbindeIserne r)?, mr-, II udtales med en i-lyd og m og mi falder sammen i udtalen: hen-nj (horn), 4IIl(l)M2j (man(Z), kal(je (kaldP). En gammeldags egenbed ved nordfjordmaalet, som det tales i nogle heri-e(Ier, er, at d er bevaret efter vokal, ti(l, ikke ti som ellers i landet; det er dog ikke bevaret overalt og aldrig i bøi- ningsendelser eller efter r som i Or (ord), oldnorsk OI“(Y. I Nord- fjord falder h tildels bort i begyndelsen af ord, og denne eien- dommelighed spores her helt ind i fjorden. Man siger Saaledes egg for hegg, av for han Substantiverne bøies i den heromhandlede sproggren, e-maalet, paa følgende maade: Entul, bestemt, Flertal, ube- FII§Ptfil, bø- 1lOl1I. Enta11 dat stemt, IIOIIl Sf(’111t, nom. Dat- mask. sterkt: Staven stava stWava st1avanne stavaa eller stax-in svagt: laave11 lam-a laava laavanne laavaa eller lam-in fem. Sterkt: bygda byg(lenne. bygde bygdenne, bygdaa bygdi11ne bygdinne svagt: visa visenne„ vise visenne, visaa visinne visinne nentr. lande landa laand laanda laandaa