Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/622

l3EFOLKNING. 609 enten staar ubenyttede eller tjener til opbevaringsrum for klæder m. v. Dette gik bedre an i de gamle huse, da der var spærstuer med stort kubikrum og heldig ventilation; men i de nye huse, der er le1nstuer, som oftest med liden høide under taget og daarlig ventilation, er det mindre heldigt. Det heder fra Vik, at sindssygdomme dersteds i de senere aar har været i sterkt tiltagende. Religiøst sektvæsen, pietisme samt ufornuftige og fanatiske lægprædikanters virksomhed synes at være virksomme foranledigende momenter. I )’tr(— ÂffoOT’d;Zj()7’(Z var nervøse affektioner meget almindelige lige fra det mest typiske hysteri til de letteste nevrasthenier. I det hele gjør særlig kyst— og fiskerbefolkningen ude i havbrynet indtryk af at være sterkt nervøst disponeret. Distriktslægen i Kirkebø distrikt bemærker, at kulden virker meget nedtrykkende paa vestlændingen og disponerer til alvor- lige katarrhalske tilstande, medens stadigt regnveir, hvortil han er vant, ikke synes at have synderlig indflydelse paa sygdoms- tilstanden Foss skriver om jostedølerne i det attende aarhundrede: «De ere og meget langlevende, saa det er et rart Exempel nogen døer, hvilket tildeels maa komme deraf, at her er frisk og sund Luft; tildeels forsyne de sig gierne med Angelicarod, som de kalde Qvannerod, den de plukke eller grave op af Jorden før St. Hansdag i Fieldene, hvor den voxer, og forat præcavere sig for Sygdomme gierne bide derpaa; ligesom de og i slige Tilfælde forsyne sig med Bævergæl og Hvidløg, den de gierne have og bruge i Husene, naar Sygdom skulde paakomme, saa man for- nemmer ei her, som ved Søekanten, til adskillige grasserende Sva-gheder». Kvaksalve)“iet florerer paa Sta(l. I Lærdal benyttes kvaksalvere ikke saa meget som før, især er søgningen til de saakaldte saarlæger aftaget meget. Derimod er der en betydelig Omsætning af elektriske appa- rater; denne foregaar dels gjennem korrespondance, dels gjennem omreisende agenter og trækker ikke smaa summer af de syge. For Sygdomme har de paa sine steder mest 3 betegnelser: hjøld, forkjølelse, og den faar skylden for mange plager, som tæring, bronchit, rheumatisme, kræft og mavesaar, og saa er det slit, naar de tror, de er blevet daarlige af arbeide, og endelig er det dauen, eller den specielt dødbringende sygdom. Et tæringshospital for Bergens stift bygges i Lyster. Ved kongelig resolution af 8de september 1896 besluttedes St. Jørgens hospital omdannet til et tæringshospital: St. Jørgens hospitals stijtelse i Bergen skal efterhaanden om- dannes fra et hospital for fattige spedalske fra Bergens stift til 39 — Nordre Bergenhus amt.