Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/645

632 NORDRE Bl-2RGI—2NHUS AM’l’. (Pgtesk(1ber med glædeløst, sukkende liv, ja med brud paa ægte- skabelig tro»; videre anfører han fra Søndfjord, «at børnene ikke alene med lydighed følger forældrenes vilje, men med tro- skyldig villighed gaar ind paa deres hele tænkemaade, idet de tidlig vennes til og vokse op med det begreb, at hvad det gælder om, det er gaard og grund, det er hus og hjem, det er heste og kjør og god havnegang og ikke for lang vei til sæteren eller for tung vei op fra sjøen og for alting ikke for tungt foderaad paa brugetÞ“. H. .—1rentZ skriver i Overensstemmelse hermed fra 1785: «d“lgteskaber stiftes imellem de søndfjordske Bønderfolk ligesaavel som andenstedS, at jeg saa skal sige, fuldkommen efter Stats- kunstens Regler. Kjærlighed og naturlig Tilbøielighed er som oftest det mindste, som sees paa; og neppe troer jeg, at Een af T)—ve kan med ret god Samvittighed sige a-t have raadført sig i saa Fald med sit eget Hjertela-g til Personen, som man for- binder sig med, men Familiernes Velstand, Anseelse og Sammen- bin(lelse, og overalt en vis Udsigt til et Jordbrug at erlange enten til Eiendom eller Bygsel, gjør strax xEgteskabspagten færdig. Faa Enker, som sidde ved Jord, begrave deres Mænd, at jo alle- rede Bejlere igjen have indfundet sig, om ikke just personlig, saa dog have havt ved en eller anden Ven sit Bud til dem eller Baa, som de kalde det, det er at sige underhaanden ladet sin Person tilbyde: og bifaldes samme af E11ken,.skeer heller ikke gen1eenligen langt Ophold, førend hun tager ham hjem, som det- hedder, da han indtræder i Boet til hende, og der opfører sig som virkelig Mand i Mands Sted, mueligenS i flere Begivenheder end just skee bnrde, førend;Egteskabets virkelige Fu1dbyrdelse, som de holde for gjerne kan udsættes efter Husets Lejlighed; allene at den nye Mand faaer Bygsel eller Frelse paa Gaarden, l1vi1ket er dem meget betydeligere end Brudevielsen.» Baade H. .4rent2 og E. 1S’zmdf omtaler fra Søndfjord en form for ægteskabsstiftelse, som kaldes heimdabyte. Et ægteskab til- ]ades af en fader stiftet, hvis sønnen kan udvirke for eksempel, at hans søster samtidig bliver gift med brudens broder, saa at der bliver dobbelt svogerskab. Hvis vedkommende bruds broder ikke vil gaa ind paa heimdabyte, kan hin søn med sin faders samtykke give sin søster en sum, heimdabyte-penge, som erstat- ning for den udsigt hun gik glip af til a-t blive gift ved heimda- byte, og hendes udsigt til nyt godt giftermaal forøges, naar det rygtes, at hun har faaet penge til medgift. Om heimdabyte skriver E. S—zmdt: «Til de politiske Ægte- skabsstiftelser mellem vore Bønder hører og det, som de kalde Heimdebytte, maaske rettest Heimebytte, hvormed en Mandsperson af en Familie forbinder sig til en Kvindesperson i ene anden