Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/646

Bl-2FOLKN1NG. li33 under det Vilkaar, at en Mandsperson af denne igjen Skal tage en Kvindesperson i hiin til ægte. Fornemmelig arbeides herpaa imellem For-ældre, naar de se Leilighed til paa denne Maade at kunne faa tvende af deres Børn paa begge Sider med en Gang hjulpne til Brød efter deres Talebrug, eller til at faa Jord; og gaar dette undertiden saa vidt, at de endog i Børnenes spæde Alder gjøre Aftalen, og naar Forsynet siden laver det anderledes, tro mange sig berettigede til nogen Erstatning fra den Side, som slaar feil, naar det just ikke er Dødsfald, men Mangel i Tiden paa Villie og Lyst til at opfylde saadant utidigt Løfte, som er Aarsag deri.» En anden søndfjordsk eiendommeligl1ed, der dog nu er gaaet af brug, faar her omtales. Indtil for 25—-:3O aar siden var det almindeligt, at Søndfjord forsynede Bergens by med ammer, og det i ikke ringe antal, saa at det blev en slags liden næringsvei for dette (listrikt. Ammerne, i Bergen kaldet «vaatammer» i modsætning til «tørammer» eller barnepiger, kunde for en men- neskealder siden sees i godveir spadserende i flokkevis med smaa- børnene i Bergens by, let kjendelige med sine sorte hjelmforme(le kjyser med hvide kanter. Nu synes de helt forsvundne i Bergen. At denne trafik med u(lførsel af ammer fra Søndfjord til Bergen har været gammel, er sikkert nok. H. .—Il“(3MfZ. der skrev ca. 1785, omtaler denne skik og siger: «Endelig har og Haabet om de fordelagtige Ammetjenester i Bergen en stor Andeel i de sondfjordske .“Egteskabsforbindelser imellem ledige Personer og Tjenestefolk, som troe denne Tilflugt fuldkommen at retfærdig- gjøre deres Giftermaale, i hvor usle og fattige end deres Omstæn- digheder ere, hvilken Tjenestefolkets ubetænksomme Sammenløbe11 her er altfor hyppig og i sig selv til Besvær for Landet». Efter dette synes det allerede i l785 at have været gammel skik i Søndfjord, at konerne tog til Bergen som ammer. (i. P. Blom bemærkeri « Budstikken » i 1824: «Vist er det, at er det sandt, at Pigerne i Søndfjord, ikke i Førde og Jølster, skulle ansee det som en Lykke at gjøre sig duelig til Ammeposter i Bergen, som de gjerne søge, da spiller Interessen Sæd.eligheden her en slem Streg.» D. .B. Ma)—fem beretter fra en vandring i Søndfjord og Sogn i sommeren 1849 om et besøg paa gaarden Kjelstad i Søndfjord. Konen paa gaarden havde været amme i Bergen. Børnene kom efterhaanden ind i stuen, og moderen presenterede dem paa følgende maade: «I)er er min ældste datter; hun er jevnaldrende med frøken Lotte C., datter af præsten C. Der er min ældste Søn; han er jevnaldrende med frøken N. Friis. Der er min næstyngste; han er jevnaldrende med Gerhard G.» Det yngste