Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/650

III—II—’0I‘KNING. 637 havde mødt satan paa en reise til Bergen. Denne havde saa ført ham tre gange baglængs omkring Bremanger kirkegaard, hvorpaa han i de forfærdeligste ordelag havde forsvoret sin da-ab og kristendom. Siden havde han paa de store heksestevner paa Dovrefjeld tjent satan som trommeslager; i stedet for tromme- stikker havde han benyttet sig af to kalvehaler. Han tilstod og, at han ofte havde været til Guds bord, men hver gang passet sit snit til at stikke kirkebrødet til sig for siden at forgive kvæg dermed. Som medskyldige havde han angivet flere mænd og kvinder; men denne beskyldning tilbagekaldte han paa sit yderste som usand. Den hjemmehørende filosofi, at «de æ so laga», er den al- mindelige latente religion; alt sker efter Guds vilje og er af ham bestemt. Men der har ogsaa over denne del af landet gaaet til- dels sterke religiøse bevægelser. Søndfjord og Nordfjord blev i l799 besøgt af Hans Nielsen Hauge. Paa denne reise fandt han levende kristendom omtrent uddød. I 1802 gik hans reise gjen- nem Sogn. I 1804 til Søndfjord, hvor han for sin ven Ole Torgju-S—en fra Hallingdal kjøbte herregaa1—den Svanø (Bru) i Kinn præstegjeld. Ole Svanø hørte til de bondemænd, der i den første del af Norges selvstændighedstid vandt et agtet navn paa stor- thinget. En af de eiendommeligste udvækster ved den senere haugia- nisme var den saakaldte feigianisme, der i 183O—aarenes midte op- stod i Sogn og var stiftet af lysterbonden Hans Kr“12stoj’erssøn Feigum en tidligere discipel af H. N. Hauge og selv en i sin tid meget anseet lægprædikant. Af hans læresystem har sogne- præst lVe-fring givet følgende karakteristik: «Hans retning var gjennemgaaende mystik; Israels børns historie maatte aandelig opleves af alle det nye testamentes troende. Udgangen af Ægyp- ten, overgangen over det røde hav, vandringen gjennem ørkenen, krigen, som førtes mod guds folks fiender, alt maatte gjenopleveSW og gjentages hos ethvert sandt guds barn i den nye pagt.» Sekten holdt sig i Sogn fri for de moralske udskeielser, som fandt sted i Søndre Aurdal i Valdres, hvor dens lære forkyndtes af den berygtede Ole Sørflaten. Den er nu ialfald paa det aller nærmeste uddød. I begyndelsen af 1840—aarene foregik der over hele Sogn en sterk religiøs bevægelse, der var fremkaldt af de syner, som en løsagtig gammel pige, Marit La-9sesdatter Heggesta(l af Veitestrand i Hafslo, havde havt. Bevægelsen, der mest var rettet mod den af Hans Feigum stiftede sekt, ti1drog sig adskillig opmærksomhed ogsaa udenfor Sogn. Senere missionspræst og biskop H . P. Schreuder underkastede de.visioner, «Syne-Marthe» havde havt, en psykologisk undersøgelse og fandt, at de —var « Virkninger af en sygelig, meget