Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/656

Bl-II—’()I.KNIN(i. 643 Af hellige træer har enkelte i Sogn været bekjendte Saa- ledes birken paa gaarden Slimle, rS’li“(l(1l)irk(W, gammelt navn;8’Zi)1.(l(u-. Denne birk, som blæste ned i 1874, er allerede før næv11t. Den er nærmere omtalt af (Yh)—is-ti() i en afhandling i «Urda“—) I, side 318—327, hvor han har sa1nmenstillet en del af, hvad der om saadan trædyrkelse var ham bekjendt ogsaa hos andre folkeslag. ( ‘,M’lZ9f2Ï(’ besøgte stedet i l827, og hans fører fortalte ham da, at der aldrig var kommet «hvast» (ɔ: kniv eller øks) paa træet. «Dette (Siger Christie i sine ekscerptbøger i Bergens musæum) i Forening med Træets Plads paa en Haug synes at vise, at man har tillagt og tillægger det et Slags guddommelig Dyrkelse, hvilket endnu bestyrkes derved, at Gaardens Eiere og Beboere fra umindelige Tider af gyde hver en Kande godt Øl paa Rødderne hver Jule- aften. Efter Procurator S(’hl’6ud(’I“8 Beretning af 31te August 1827 skal denne Dyrkelse ikke ydes Ti-(eet; derimod knytter der sig til samme et Sagn, som nok viser de Ældres Omhyggelighed for at conservere dette Mærketræ». Ch)“i.stie kalder træet saaledes, fordi flere gaardes grændseskjel løber sammen ved Hy(ln(—shaugen, hvorpaa træet staar, og udleder haugens navn af hydna, ɔ: IgørmÐ. Hydna er sognsk udtale af hyrna. Som eksempel paa lignende «hellige» træer nævner Christie en asp paa Fimreite i Sogndal, et furutræ paa Kvale i samme præsteg;je1d og en ask paa Bah- i Leikanger. Det er sikkert nok, at træer i oldtiden har været gjenstand for religiøs dyrkelse baade hos germaner og andre folkeslag (i Hervarar-saga oversmøres saaledes et offertræ med blodet af offerdyr), og ved kristendommens indførelse i de germanske lande rettes der oftere angreb paa den gamle skik. Pave Gregor paa- lagde Brunhild ikke at taale nogen trædyrker i sit rige; i Karl den sfores «capitularier» forbydes det at ære stene og træer; konciliet i Arles 452 paalagde biskoperne at udrydde dyrkelSen af træer, kilder og stene; Knut den store forbød at dyrke ilden, floder, stene og forskjellige slags træer; tyskerne holdt hellige egetræer, oretræer og mistelteinen, og for at beholde sine kjære træer aflagde de løfte om ikke at tillægge dem gu(1dommelig magt, men ære dem kun for nyttens og behagelighedens skyld, og om Olav den hellige heder det (Fornmanna søgur V, side 239), at han udryddede alle blot og hedenske guder — — og offer- skræmsler, baade klipper og stene, skoge, vande og træer —-. Endelig kan nævnes, at (Yhr-vLs-tie tror at flnde levning af den gamle skik at holde thing og møde under slige ærvær(lige træer i de med det plattyske navn «pratebomx) betegnede træer, hvoraf der i begyndelsen af det 17(le aarhundrede endnu fandtes 2 i Bergen, nemlig et paa «Slotspynten» og et andet ovenfor (1:Murenx-, og som var daglige samlingssteder for byens borgere.