Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/66

NATURLIG BESKAFFI—2NHED. 58 Vestenfor Brandsø igjen ligger talrige øer, flere meget be- kjendte i ældre tid, da de større sildefiskerier slog til her. De største øer her er Reksten, Skorpen 395 meter høi, Ki)m og Batalden. Kinn er kjendelig paa lang afstand, idet dens øverste del er kIøvet; dens høieste del kaldes derfor Kimceklo-F—(Þn. Batal(l(—ør bestaar af sandsten og konglomerat En mand fra Batalden, Kolbei)m þ()r(j(itsson Or Batal(Iri, om- tales i sagaen; han druknede, da han med Sigurd Slembedegn seilede fra Danmark. Hal-c-øen mellem Nor-ddalsflord og Nordgul(“n i Bremanger bestaar af sandsten og konglomerat og er i det hele nøgent, kun med tynd birkeskog hist og her. Mod øst gaar denne landstrækning over i .4aU’ofebræen, der senere særskilt skal omtales. Fjelde paa den her omhandlede halvø er vestlig Botnenipa 656 meter, videre Galesletteme 709 meter, Mykleb-usæeld 784 meter, Bør-a 1192 meter. Vestlig for denne halvø ligger den store ø H—OU(ZC)l. Omkring og udenfor N ordfjords munding ligger der flere meget store øer, dels hørende til Bremanger i Søndfjord, dels til Daviken og Selje i Nordfjord. Den vestligste af disse større øer er Frøien, ud mod det aabne hav, tættest bebygget paa den sydøstre side. Nordøstlig følger amtets største ø Z3)’6M2—(lIlg(’)’Z(l7l(Z, der skilles fra fastlandet ved Frøi-sjøen og fra Rug-S—mule ved 1S’katestrø)mnen og fra Huseuaagø af Fa(qfjord. Selv er Bremangerland gjennemsat af dybe fjorde eller poller, saaledes gaar Bremangerpollen ind fra vest, og østlig gaar ind med et trangt indløb Hei-lepollPn. Vestlig ender Bremangerland mod havet i en steil væg kaldet ()l(ler- 1’(Pgg(’R; nordligst paa øen ligger ]‘issesaaf, 376 meter, og sydligst Ry(Ilandshom, 370 meter. Mest bekjendt er dog Hornelen i Da- viken, det steile fje1d, hvormed Bremangerland ender mod øst, 896 meter høit. Det er nedenfor nærmere omtalt. Berle paa Bremangerland omtales i den ældre historie, idet der boede paa Harald Haarfagres tid Kaare paa .[3(’‘)“(Íl(I, der sluttede sig til Harald Haarfagre. Hornelen benævnes hele den høiereliggende fjeldstrækning øst for Berle. Hornelens østside ligger midt i leden, som her ifra Frøisjøen først har retning mod østnordøst og saa faar nordlig retning og saa atter retning mod vestnordVest gjennem Skate- strømmen. Hornelen er mærkelig ved sin form, og da den ligger paa den almindelige færdselsvei, er det et fra gammel tid meget be- kjendt fjeld. Det er bygget af konglomerat og sandsten. Hornelen er omtalt allerede i Olav Trygvessøns saga, hvor det heder om 0lav, at han gik op i Smalsarhorn og fæstede sit skjold øverst i fjeldet, og videre, at han hjalp sin hirdmaud, som før var kløvet op i fjeldet, saa at han hverken kunde