Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/661

648 NOlll)RE BI—2HGENH[’S AM’I’. veien med udstrakte arme som et kors. Tusserne sagde da: (:Aa lat han ligge„ de æ ein pors.» De kunde ikke sige kors. I;igesaa heder det fra Sogn fra en gaard, som heder Hausa„ at der var en jente som kom ud for huldrene, og som de klædte til b1’ll(l. For at faa magt over hende, maatte de kysse hende, og huldrene sagde da til den, som skulde være brudgom: —=Nys l1endeI nys l1endeI De kan ikke sige kys. Men mens tuSserne i Søndfjord siger &Þ.p§— for &1k» saa siger de i Sogn —xnx— for =—“k:—-. TllSS(’Pl1G bruger ikke Salt i maden; de holder hund, skjønt de er forfærdelig bange for gaardshunden. At de ikke har Salt i maden, staar vistnok i forbindelse med den rolle, som Salt spiller i opfatninge11; et barn f. eks. er kommet i samfund med andre mennesker, naar det har faaet lidt Salt i sin næring, og saltet spiller ogsaa en rolle i den katholske kirkes vigslinger. For at sikre sig mod tuSserne skal man lægge en øks med eggen vendt imod døren nedenfor tærskelen; da kan tusse11 ikke komme ind. Dette gjøres helst i julen. Tjærekors paa dørene er ogsaa et godt middel mod tusserne, men endnu sikrere er det at sætte «ljaa i høistaalet, sigdi kornet, og staal i va-tn)ï. Høistaal er en stabel eller bunke af hø. I lefsene skal man gjøre kors. Julenat skal man lade et lys brænde, til man gaar i floren om morgenen Lyset sætter man da i lygten og brænder hver ko i halen. Den, for hvem lyset slukner„ er feig, og den kan man være vis paa at miste til S01l1111(Zl’Pll. Der gives spillemænd. som har været i fjeldet hos tusserne, og som der har lært «laater», hvis lige ma-n aldrig har hørt. Saaledes var en mand, som hed Arne Haaland fra Dale i 8øndfjord, en vidt kjendt spillemand og søgt fra alle kanten Han var saa god, at naar han lagde felen fra sig paa bordet. saa spillede den videre, mens han dansede. Her er en beretning fra Askvold om en anden spilleman(l. Gudv(ingje“. Gudvangjen va spelemann’e. Dei sa da om hanå1 at han sku ha lært ta huldrefolkje. Da sku væ tydele sannt, at nar han begynde ti spele, måtte al1eting (lanse, år han va ikkje go ti halde opp atte før helde ein liten gut’e, so jamt va me håna, skar å kvinten. Han far såg sjøl da, at når dei la pænge på bore, so spelte han dei ti seg.