Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/666

Denne siden er ikke korrekturlest

Bl-îI‘’Ol.KNlNG. 653 1rHør (lu, kjører du til Elsta(l fI’i1—1ll, saa sig til l)eld at Dil(l dat i Eld!» raabes der efter en gut, som kjører, og da han kommer frem med den besked, ra-aber det i gjæstestnen: «Aa, det var barnet mit, det,» og saa fór en afsted. Denne historie er vidt udbredt blandt indogermanske folk og gjenfindes allerede hos Plutarch (5O—130 aar efter Kristus§. Det heder der, at man fra et skib, som seilede nær de Echi- nadiske øer (ved Akarnanien i det vestlige Grækenland), pludselig hørte en stemme fra øen Paxai, der raabte høit: «Thamus.» Thamus var skipperen, en ægypter. To gange raabte det, men han svarede ikke. Men tredje gang svarede han, og da sagde stemmen høit: «Naar du kommer til Palodes, saa meld, at den store Pan er død.» Thamus besluttede sig til at seile forbi Palodes uden at sige nogen ting, hvis det var bør, men hvis det blev vindstille og roligt paa havet, naar de kom did, da vilde han sige det, han havde hørt. Da de var kommen til Palodes, var det vindstille og ingen bølger, og Thamus gik agterud til bagstavnen og raabte (lGl’îfl’a indover til land: «Den store Pan er død.» Han havde ikke før sagt det, saa blev der stor gi-aad og klage, ikke af en, men af mange og blandet paa en forunderlig maade. Dette kom snart ud i Rom. Forestillingen som er beslegtet med aaskereisagnene er kjendt baade i Sogn og paa Søndmør. I Sogn bruges navnet jolaskrei. I Nordhordland heder det jolarei((e). I Søndmør kaldes det: Trollkjæringanne, so ride paa Daarefjelle (Dovrefjeld). Undertiden benævnes den U(L(t-S’6(l“Vi.fZ(l, saaledes i Søndfjord, medens denne allerede i Nordfjord synes afløst af frollZ1Zjær- ringerne. Vaasedriften har muligvis som første led det samme ord, som forekommer i Draumkvæde i navnet vaasemyran, der efter

lIoltk(“ Moe kommer af det angelsaksiske II’(l-S’(’, dynd, men er op-

fattet som stammende fra det gammelnorske v(ís, det norske vaas, der efter Aasen betyder strabads, besværlig færdsel især paa sjøen eller i væde og uveir. Med ridtet til dødsriget forbin(les nemlig tanken om dyndede veie og høie, besværlige fjelde, som hint dødningeridt, som kal- des aaskereien, har at fare over. Men saa kommer hertil, at navnet er misforstaaet som Voss (navnet paa landskabet i Søndre Bergenhus amt), saa at aaskereien er benævnt vossedriften. Naar joleskreia foretager sin reise, gaar den ind i stalden og tager hestene ud. Vistnok bliver hestene bragt tilbage om morgenen, men saa forkjørte og udmattede, at de er nærved at