54 NoRnHE BEHGP:NHUS AMT. komme op eller ned. Kongen gik hen til ham og bar ham under sin arm ned der, hvor der var jevnt. Det er Hornelens østlige væg, som er overhændig brat, og hvis Olav Trygvessøn har udført en bedrift, som det er værd at 11ævne, saa maa det være denne væg, der sigtes til i sagaen; thi fra andre kanter er det ikke vanskeligt at komme op paa Hornelen, og ei er der heller noget andet fjeld i nærhe(len, som det er vanskeligt at komme op paa. Hornelens gamle navn er Smal.s-arhorrz. Smalsarhorn er dannet af Smalsar, genitiv af Sin-øls, som antages at være det oprindelige navn paa øen Bremangerland, medens Berlepollen paa Bremangerland antages at være det gamle Bremanger. Smalsarhornet betyder Saaledes hornet paa Smøls. Op denne østvæg har virkelig i l897 K. Bing, ledsaget af Anders cY(’‘I’(3mí(l-S’—S’(*)7— Honskaar, gaaet; saa ugjørligt er det ikke for to mand at komme op. At Olav Trygvessøn har gaaet op der, tør vel ikke mod sagaens udtrykkelige vidnesbyrd benegtes; men at en mand alene har gaaet op paa Hornelens østside, synes lidet rime1igt. Sagnet beretter, at Hornelen først blev dannet, engang da Hellig Olav kom seilende sydover. Den nuværende Ma&rø(ɔn hang dengang sammen med Bremangerøen, og da kongen fandt, det var for stor omvei at seile udenom øen, befalede han fjeldmassen at spalte sig, hvilket skede. Dette sagn stemmer daarlig med, at Olav TrygveSsøn, der var ældre end Hellig Olav har gaaet op hin væg. Ellers er Hornelen tidlig omtalt i litteraturen. Jens LaurifZs(m Wo(ff skriver i Norrigia —illus?rafa 1651: Hornelen «Sidst udi Bergenhuus Stift hos den Havn Horn staar der en meget forfærdelig høy Klippe, Horninde kaldet, som en spitZ Spiir op i Væyrit, som ingen kand komme op paa eller vide Høyden paa, og det sjunis, at Skyerne bryde derpaa, og som ingen kand vide samme Klippes Høyde, saa er og Vandet hos Klippen urandsagelige dybt; og her hos denne Klippe endis Bergen Stift.» Hornelen er besunget af Peter Harboe Frimarm— i digtet «Hornelen», der ansees for hans bedste digt. Deri heder det blandt andet: Sig, hvo dit bryst saa glat og steilt har jevnet, at ravnen selv ei rifter fandt deri, som klynkende saa tidt dig fløi forbi og ingen pynt til hvilested fandt levnet“?
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/67
Denne siden er ikke korrekturlest