Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/673

6lil) NORI)Ill-I Bl‘2RGENHCS AMT. berg og bakke, rust og røys, urd og ækra, trillande som hjul-§. De bed sig i hale11, og alle rullede op paa baalet; men saa kom visormen snoende sig frem med alle sine led oppe i bakken Da skreg finnen, at nu var det forbi med ham, for nu komilin1I— ormen straks. Med det samme dundrede-det oppe i Rauberg. Et rundt klippestykke sprang fra fjeldvæggen midt ud i fjorden Finnen hoppede paa sjøen, lindormen efter, tog ham, og saa kom de op paa baalet begge to, og der brændte de op. Denne 1indorm i Undredal var farvet som en regnbue og saa ellers ogsaa 11d som en regnbue, men mellem hvert farveskifte var der store a.gnorer eller angelhager, som hang i hverandre paa en saa kompliceret maade, at det ikke kan beskrives. Alle ovenfor omtalte væsener hører til paa landjorden eller i ferskt vand. Havet er imidlertid ogsaa beboet af forskjellige troll, skjønt grændsen mellem underlige sjødyr, ufisk, store blækspruter og de egentlige overnaturlige skabninger er vanskelig at trække. Af havuhyrerne er det umaadeligste krakm eller hov-1:en, ogsaa kaldet —SjOhOT’v67l. Strøm beretter, at efter fiskerne «sees den her kun lidt op- høiet over Havbrynen, og ikkun at fremvise en Hoben smaa bæ- vende Tagger, ligesom naar Tangen eller Ha-vgræsset bevæger sig i Vandkanten eller Toppen af de spillende Bølger». Hvorvidt der er folk, som endnu tror paa kraken, er uvist, men den lever ialfald i udtrykket: «du har fisket paa krakenr-. Kraken har nemlig den —egenskab, at der paa dens ryg samler sig en masse fisk, og naar man træffer til at fiske paa kraken, saa bliver udbyttet stort. Kraken omtales udførlig af Pontoppidan: -(Vore Fiskere sige, som med een Mund og uden mindste Coutradiction, at naar de, særdeles i varme Sommer-Dage, roe nogle Mile ud at søge deres Næring, og efter Landkiendingen, hvilken de kalde deres Mee, skulle, som sædvanligt, have 8O å 10O Favnes Dybhed, findes undertiden ikkun 30, 20 eller mindre Favne Vand, og deri tillige vist nok allerstørste Overflødighed af det de søge, særdeles Torsk, Langer og Brosmer. Deres Mede-Kroge ere knap udkastede, førend de kunde drage dem op igien fuldbehængte med Fisk. Deraf merke de. at Kraken er i Grunden og giver den unaturlige Forhøyelse. Imidlertid blive de med Glæde liggende for at betiene sig af saa god Leylighed og ere undertiden en Snees eller fleere Baade samlede paa en maadelig Circonference. Det eeneste, som de da med stør- ste Fliid give Agt paa, er, om Dybheden bliver den samme for deres Liner, eller om de efterhaanden faae høyere Grund Og mindre Vand I dette sidste Fald merke de, at Kraken løfter