Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/674

B1—:1=()1.1(N1xG. 661 sig og skyder opad. Da er det ey Tiid at bie længer De over- give gandske deres Fiskerie, legge alle Aarer om Borde og roe for at retirere sig til een af Siderne saa hastigt som mueligt er. Har de nu naaet det sædvanlige Dyb igjen, og følgelig finde sig i Sikkerhed, da holde de stille og see, efter faa Minuters Forløb, det mageløse Monstrum at komme frem og vise sin yderste 0verdeel, hvilken efter Øyesyn, i en Fierdingveys Omkreds (nogle sige meere, men jeg udvælger for Sikkerhed det mindste)„ synes af Begyndelsen ikke anderledes, end om der laae en Samling af smaa blinde Skær i Havet, alle behængte med noget, der flyder og fluctuerer, ligesom det kunde være Tang. Her og der merkes en større Forhøyelse, ligesom Puk1er, paa hvilke adskillige smaa Fiske sees at springe og sprette, indtil de rulde ned over Siderne. Endelig reise sig nogle glentZende Spidser og Takker, som blive tykkere jo længere de komme over Vaudet, men undertiden saa høye som maadelige Skibs-Maste, saa at hvis de da fandt endog det største Orlogs-Skib at fatte i, maatte det følge til Grunds; thi efter en kort Tiids Forløb begynder Kraken at synke og give sig ned i Dybet paa nye. Naar det skeer, er Faren ligesaa stor som tilforn, hvis man befinder sig nær derved, efterdi dens synkende Bevægelse giør mange store Svælg i Havet og ved Dragsue, som det kaldes, tager alting med sig, ikke ander- ledes end Male-Strømmen ved Moskøe, som paa sit Sted er be- Skreven. Da nu dette forskrekkelige Hav-Dyr rimeligst kand henføres ad genus polyporum eller Korsfiskenes Art, som siden skal vises, saa synes det, som man egentlig faaer at se deraf, at være dets antennæ, tentacula, Arme eller Føie-Horn, med hvilke det saavel bevæger sig, som indsanker sin Føde. Dog til dette sidste Øyemerke har den store Skaber endnu giort Anstalt ved en sterk Lugt, som dette Dyr skal give fra sig paa visse Tider, og derved ligesom lokke og hente den store Fiske-Mængde til sig. Af mange Fiskeres i lang Tiid sankede Forfaring veed man dette, at Kraken eller Krabben i nogle Maaneder æder, og i andre paafølgende ud- tømmer igien sine excrementa. Naar denne Excretion skeer, kand Vandets 0verdeel farves deraf, og bliver ligesom tyk og mudder- agtig. Denne Mudder siges at være Fiskenes Lugt eller Smag, eller begge Deele, saa behagelig, at de fra alle Sider søge tilsammen efter den, og naar de til den Ende opholde sig over Kraken, da aabner den sig for at slnge sine kierkomne Giester, og at for- vandle dem til nye Lokkemad for andre af samme Smag.=) «Kraken er øiensynlig det samme sjøuhyre, som omtales i «Kongespeilet» under navn af h((fy2(fa, om hvilket det der heder: Der er endnu en fisk, som er unævnt, og som jeg har be- tænkelighed ved at beskrive paa grund af dens størrelse; thi det vil synes de fleste utroligt Det er ogsaa lidet, som er at