Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/676

BEl-’()I‘KNIN(i. (i63 holdes for at være omtrent af 2O til 3O Favnes 0mkreds. De beskrives alle at være af rundagtig Skabning, og, naar de komme op over Havbrynen, at fremvise over Vandet nogle stedse i Be- vægelse værende Lemmer, hvis Forskjel fornemmelig skal være, at Krakens skal ligne Tar-eblade, der svømme i Havbrynen: Humre-Tustens see ud som Kløer eller Fødder, der ligne Hum- merens, og Aale-Tustens have Anseende af Finner, hvilke den idelig bevæger og slaaer snart til en Side, snart til en ande11. Hvorvidt denne Forskjel, saavel imellem deres Størrelse som deres tilsynekommende Lemmers Dannelse, kan være grundet, derom bærer jeg meget Tvivl». Gunnerus beretter i Trondhjems Videnskabers selskab, ny samling, bind I: «Selsomt er det, hvad Torfæus udaf gamle islandske Efterretninger fortæller, nemlig: at den hellige Biskop Brandanus, af Fødsel en Skotlænder, i gamle Dage endog har holdt Messe paa Krakens Ryg; og at hans Kok, da denne, efter at den hellige Brandanus har flyttet derfra-, vilde hente en Gryde igien, som han havde ladet efter sig paa Krakens Ryg, til sin største Forundring erfarede, at Dyret allerede var forsvunden eller søgt til Bunds.» Pontoppidan omtaler i sin « Norges naturlige Historie W i ka- pitlet om visse monst-ris marim2S «vores Norske Ha.fstramb(* og Maryge, samt deres Barn kaldet Marmæte eller Mav*mæle)). Havstrambr og margýgr er sjøtrold, som omtales i «Konge- speilet». Havstrambr er her et slags vidunderlig skabning, som har sit tilholdssted i havet (havmænd), hvis overdel er som et men- neske med hjelm paa hovedet, hvorimod nederdelen er som en istap, uden at nogen dog har seet, hvorledes den ender; dens tilsynekomst bebuder storm og mandedød, alt efter beskrivelsen i «Kongespeilet». Margýgr er et kvindeligt sjøtrold af menneskelig skabning, ordet er sammensat af marr, sjø, og gýgr, huntrold. Begge disse trold har Pontoppidan sandsynligvis faaet besked om direkte eller indirekte fra «Kongespeilet». Thi disse trold lever, saavidt vides, ikke længere i den levende tradition, og Aasen nævner ei heller disse væsener i sin ordbog. xlIarmæle, der svarer til det oldnorske marmennill, er derimod kjendt i Nordre Bergenhus amt. Det er en liden havmand, som kan tale med mennesker og aabenbare skjulte ting. Men paa den anden side gaar Pontoppidans beretning ud paa, at man ofte fanger dette dyr; maaske har det været en blæksprut eller et lignende dyr, som senere er gaaet over til et fabeldyr. Ponfopp“i(lan beretter-: «Dette Dyr, som ofte fanges paa Mede-