Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/678

BI—II—’0I‘KN1NG. 665 Den Slangeformige Bevægelse, som i en lang Række sees paa det stille Hav, fører naturligviis med sig den Forestilling om en Orm eller Slange; men giver kun et ufuldkomment Begreb om dens rette Skikkelse. De faa Gange, jeg selv har seet dette Phænomenon paa Søen, har det ikke viset sig saa tydelig over Havbrynen, at dets Skabning derefter kunde bestemmes; men en Deel Øiensynlige og meget troværdige Vidners Beretning har givet mig Anledning til at giøre et Udkast til dette Dyrs Af- teging saaledes, som det i foranførte «Norg. Nat. Hist. » 2. D. “Pag. 318 i Kobberstik sees forestillet; skiønt jeg maa tilstaae, at Aftegningen derved virkelig har nydt større xEre, end jeg selv nogen- sinde har holdt den værdig til, og maa slutte, at den ikke var bleven aftrykt, med mindre den Høiærværdige Forfatter havde staaet i den Tanke, at den (som sammestæds Pag. 323 melder) var af mig forfattet efter eget Øiesyn. Dette i sig selv ubetyde- lige vilde jeg ikke have nævnet. om jeg ikke frygtede for, at Læseren ellers paa dette Stæd vilde kræve en udførligere Under- retning af mig om See-Or-mens Skabning, end jeg er i Stand til at medde1e; og om jeg ikke holdte det billigt, at aflægge o1fentlig Undskyldning for en Fei1, til hvilken jeg uden Tvivl ved en Utydelighed i min Forklaring over Tegningen selv maa have givet Anledning.» De fuldstændigste efterretninger om sjøormen har hollænderen .—1. (’. ()udemama samlet, og hans bog indeholder l87 iagttagelser om sjøormen, ledsaget af forklaringer af dyrets væsen.“ Hans bog er oversat paa engelsk og svensk, men den svenske over- sættelse indeholder kun 166 beretninger om ormen. Om præster, som har vidst mere end andre og har studeret paa svarteskulen, er der historier i Sogn som andre steder: L aas tra p resten . I Luster va ein prest, so hadde vore paa Sva1—teskulen, aa kunde so maange trodlkunsta, at han va vidgjeten aav da. —- Han gjekk alti in i kyrkjaa mæ natti, enten da va fyre da, han vilde ho1da bøn, helde korleisi da va, da visste ikkje noken. Men folke hass syntest da va leidt, at han skulde gaa kos mæ natti, aa difyre fekk dei drengen til aa prøva te skræma han darifraa. So klædde drengen seg ut ei natt aa gjekk aat kyrkjaa, aa bar seg aat so da hadde vore inkort ilt. Presten snakka te han aa sa, at darso han va menniskja, so maatte han bekjenna seg; men han begynde te fara endaa værre aat helde før. Daa begynde presten te mana, aa mana han nidti jordi lika te knetti, aa so ha han paanytt, at han skulde bekjenna seg, men guten