Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/680

BEFOLKNING. 667 ‘—0kS’a di æ skaftelaus’e,» sa trolle. «Du æ naselaus’e,» sa bond’en. «Gje du va paa hava!» sa trolle. “Skjep onde,» sa bond’en. -(Hol i,» sa trolle. -(Tapp i,» sa bo11d’en. I Nordfjord læses ll og nn omtrent Som llj og nnj; dau(l’e er dø(l, men dott er daudt (dødt). I ældre tid brugte de at «vigsla» kjæsen, før den benyttedes ved ystning af sød me1k. Denne skik var ogsaa brugelig baade paa Vestlandet og i Telemarken, og det gik for sig, saaledes som nedenstaaende beretning paa maalføre fra den østlige del af Tele- marken oplyser. Løyp(*rbøna. Naar dom ySta1’ mæ søt mjølk, trænge dom «kjæse» hell -&løyper’n» te aa faa mjølka te brøyte seg (;): løbe sammen til ostÎ). Dæ æ vomma av ein kælv, som dom slaktar ein times ti hell to etter dom ha gjett’n set mjølk, som dom teke te «løyper» hell «kjæse». Da har mjølka brøtt seg i vomma paa kæ1Ven, aa saa har dom sælt— aa rispa brisk inni vomma; dæmæ teke dom vomma, mæ dettan inni, aa rullar o sammen te ein bæl1 aa sett ein pinne i, som i ei pølse. So æ løype1—n hell kjæsen fælig. Dæmæ ska dom vigs1e’n. Te (læ maa dæ to: den eine helle løyper’n over ellen aa si: «Hokken æ braaar hell ellen?» ((Kjæsen din,» svarar den andre. Aa dæ si dom tri vendur. Saa gnur dom’n i ellmørjo, dæmæ æ’n fælig, aa saa henje dom’n opp aa tørkar’n. Naar dom saa har tørka’n aa dom vi bruke’n, legge dom’n i ein mysuskvett ei ti. Naar dom saa helle den myso ut over den søte mjølka, som ska ystas, so bryt O seg, naar du rører i o mæ grøtro. Løyper’n æ like go aa kann henjas opp aa tørkas att ti ein aen gong. Dettan æ den gamle gjæla; no teke dom bære kælvevomma aa straar sælt paa — dom tømer Or osten i’o naa. ()r(ltak fra Stryn: «Dæ mona, dæ mona!» sa snijelen, ’an laag paa doragaatt’ene i sju aar. Fra Sogn: “Jau gu, du ska faa skreia deg! » sa mannen, aat upp tordivelen. Vers fra Opstryn: Katta sat i myr(1, sette opp store st-vre, log aat me, skjeit aat de ä- die va æventyre.