Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/683

67O XounmÐ BEuGENHuS AMT. derimod, siger l1an, efter deres maade ganske pyntelige. Om mandens dragt beretter han: . «Mandfolkets Dragt bestaaer meest i graae Vadmels Over- trøjer, blaae Undertrøjer og sorte eller blaae Buxer af Vadmel, Kjærsie eller og godt Klæde. Adskillige, sær de unge Karle, bruge randede Kallemankes Brystduge med Messingknappe i. Blaae og hvide Halstørklæder og Filthatte er nu meget gangbare fornemmelig blandt Fjordefolket, ligesom og Spænder i Skoene, og hos Havfolket ere hvide Seildugs-0verbuxer og de smaae, runde Matroshatte blevne temmelig gængse. Ellers er Klædedragten for en stor Deel forskjellig mellem Bygdelagene og Præstegjældene, som vilde være alt for vidtløftigt i Besynderlighed at anføre og adskille. Saaledes er røde Undertrøjer meget i Brug paa Grænd- serne af Sogn, og de hvide i Bremanger. De høiest boende Dal- folk saasom Jølstringer og Houkedølinger, bruge gjerne meget mørke Overtrøjer, istedetfor at de andres er gjerne noget lysere og falde over i det blaalige. Men isærdeleshed udmærke Jølstrin- gerne sig med deres vide, rynkede Buxer, som i forrige Tider alle maatte være gule, i hvis Sted de nu have antaget den sorte og blaae Farve, dog er dette ikkun at forstaae om Mændene, thi deres unge Karle bruge snevre Buxer, hvilket jeg og vil troe omsider at vorde almindeligt Disse bruge ogsaa røde Undertrøjer, ligesom deres Frnentimmers Trøjer gemeenligst er af rødt Vadmel.» Om kvindernes dragt beretter Arentz fra Søndfjord: «Bondekonens fornemste Stadsdragt er en sort Damaskes eller vel og Fløjels Hue med Kniplings Lin eller Pandeklæde under et fiint Lærreds eller Kattuns Halsplag ogsaa med Knipling om; en sort Klædes eller hvid Demetes Trøje; et rødt eller blaat Sarses Skjørt; og et hvidt, fiint Linlærreds eller Kattuns Tørklæde med Silkelidser og Sølvnebber i. Men de ugifte bruge blom- mede Silkehuer, rosede Sirtscattuns Trøier, og et Slags Uldenstof- fes Skjørte af blaat og guult eller blaat og rødt indsprengt Tøj. l-’orgyldte Sølvringe med Løv i ere endnu i fuld Brug, tildeels Ogsaa Sølvhalskjæder med forgyldte Penge; men Sølvbælterne, naar man n11dtager, at disse udgjøre et væsentligt Stykke af Brudepyntet, synes at være gaaede af Mode, undtagen til Dals, hvor de endnu bæres til Stads. Ligesaa bruges endnu af Dal- qvinderne de grønne, blaae eller røde Plydses Livstykker med uægte Guld— eller Sølvbarer besatte; men disse ere i Fjordene næsten ganske aflagte, hvor Kjønnet har faaet en vis Bysmag af de mange Ammer, som reise ind til Bergen og efter nogle Aar kommer hjem igjen med nye By-moder efter deres Maade- 0m nationaldragten i Sogn siger Boyesen i sin beskrivelse af Lærdals præstegjeld, at moden begynder «at ytre sin indflydeI80ɔ dog mest hos mandskjønnet, hvilket formodentlig kommer af