ti?4 NORl)lU—Z I—lERGENHI’S AM’I’. At virke sine egne klæder, spinde, væve og sy er man nu snart ophørt med i H()lmedal. g I Hylle.S—lad bruger man hjemmet-irket tøi til sine klæder, men Snittet paa klæderne bliver mere og mere efter mønster andetsteds fra, det vil sige især fra Bergen. Fra ]‘’ø]’(Y(’ heder det, at kvindernes kjølhuer (rundehuer) med tilhørende lin, d. e. en hvid, bred blonde om hovedet, stikkende lidt frem foran huens kant, samt rødt eller grønt liv og hvide skjorteærmer kan vel betegnes som nationaldragt. Brudedragten er: sølvkrone med lange, brede border hængende ned over det udslagne haar, sølvbælte om livet og søljer paa brystet-, rødt skjørt og hvidt forklæde. Mændene har intet andet, som antages at kunne kaldes nationalt, end de bekjendte tophuer.i I Naustdal bruger ældre kvinder rundehuer (kyser) og buer af form som en halv kubus; ellers er den ældre nationaldragt helt afløst af bydragten. Klæderne i Kinn lægedistrikt er hensigtsmæssige og af godt, tykt tøi samt passende for folkets bedrift. Kun sjelden sees daarlige oljeklæder eller daarlige støvler hos fiskerne. De af fattigvæsenet forpleiede er ogsaa godt klædte og ellers godt for- sørgede I Fire Nordfford er der ingen nationaldragt. Klæderne er mest va(lmel for kvinder som for mænd. De har undertiden 4—-5 lag under vesten, afvekslende uldtøi og lærred. I Daviken bruger endnu konerne skaut og svartehue; men ellers svinder denne den sidste rest af nationaldragten ogsaa mere og mere. “ Kvinderne har i Breim hidindtil brugt «stak): og snørliv af sorte u1dtøier (hjemmevirkede); i det sidste er disse ogsaa begyndt med mere moderne kjoler af flerfarvede tøier (hjemmevirkede). De bruger endnu uden undtagelse til hovedbedækning «plag= (kluter), de yngre af flerfarvede lysere stoffe, de ældre helst sorte eller mørl(e. I Indre 2Vor(lfjord, som i In(luiken, var den gamle bondedragt for 7O—ä-8O aar tilbage stutbukse af graat vadmel, hvide strømper og høikravet snipfrakke af rød farve, samt høi, stiv filthat. Kvin- derne brugte grønne og røde liv med sølvkanter udenpaa samment- i ryggen, efter hægteraden i brystet og rundt halsen, samt hvide skjorteærmer med alskens pyntesøm. Paa hovedet brugtes af konerne «sva-rthue og baand», af jenterne «prikkahue med plag»—- Skjørterne var lange. Korte skjørter eller ((stak» kom først senere i mode til stor ærgrelse for de den gang ældre folk. Disse gamle, nationale dragter er nu helt forsvundne, og man DGgyI’IdPY her som andetsteds at bruge hardangerdragten.
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/687
Denne siden er ikke korrekturlest