nene strækker sig ganske nøgne i sine senge, og naar de maa ud paa naturens vegne, følger hunden dem i hælene og levner intet.
Ved indgangen til dette rum er et forraadskammer; gaardsrummet er omgivet af flere smaa bygninger, hver til sit bestemte brug: korn i en, klæder i en anden, stald, hølade, bagerovn o. s. v. Dragten er absolut den samme, som Gustav den tredje har indført i Sverige, lige indtil skulderprydelsen; men den er rummelig og meget varm — et bevis paa, at kongen havde ret, da han paastod, at det var landets gamle klædedragt. Skoene er ligesom finnernes en simpel lædersæk uden saaler; kvinderne bærer prydelser af bly i bæltet og af sølv om halsen og i huen. Husets eneste bohave er tre senge, en bænk, fastgjort til væggen, en jerngryde og nogle fade og skeer af træ.
Indsjøen, hvorom Jølster præstegjeld ligger, er indbyggernes eneste færdselsvei; der findes ingen vei langs bredderne. Dog begynder man nu at rydde væk stenene for at faa istand en fodsti. Posten er en ganske ny institution i disse egne; i sin nuværende skikkelse er den neppe 12 aar gammel mellem Bergen og Trondhjem. Postkontoret er sædvanligvis hos præsterne; de aabner sækken, udtager de breve, som er til deres distrikt og paategner paa en liste modtagelsen af alle særskilte rekommanderede breve, saaledes at disse ikke kan forvilde sig eller ialfald straks kan kjendes, hvor de end kommer hen.
Dalsfjorden er meget trang og omgiven af lodrette klipper og høie fjelde ligesom ved Hellesylt. De faa mennesker, som bor ved disse kyster, er for størsteparten nødt til at have stiger for at komme op til sine boliger, omkring hvilke man ser kjør og okser, som (ligesom ved Hellesylt) ikke har kunnet komme didop uden paa sine eieres skuldre.»
(Mellem Dale og Lerviken.) «Jeg tilbragte vistnok natten paa et bord, som jeg pleiede, men den opmærksomhed og velvilje, hvormed disse brave folk gav mig det bedste, de havde, lod mig glemme, at mit leie var en smule haardt. Naar familien er gaaet tilsengs, taales ikke lys i det fælles soverum. Disse godtfolk har for skik at lægge sig kl. 6 om aftenen, og de staar ikke op, før dagen kommer, hvilket ved denne tid var først kl. 9 om morgenen. At maatte ligge slig 14 timer uafbrudt paa et bord var ikke det mindst pinlige paa denne vei.»
«Kornet, som varmes ved solstraalernes refleks fra klipperne, modnes bedre i disse dale end ved sjøen, og de bønder, som er bosatte der, har det visselig bedre; alligevel fjerner befolkningen sig nødig fra kysterne, og de mennesker, som frister livet der, vilde tro, at de maatte dø af elendighed, dersom de ikke kunde se sjøen.»
45 — Nordre Bergenhus amt.
