maanedsskrift «Bien». Begge steder har Wergeland tilføiet en efterskrift i prosa, der viser, hvilket sterkt indtryk naturen i disse egne har gjort paa ham. 10 aar senere (1842) skrev han i «Christianssandsposten» det bekjendte digt «Sognefjorden» tilligemed en dertil knyttet skisse i prosa, hvis motiv (prokuratoren, som ofrer den ene efter den anden af de uredelig bekomne hundrededalersedler til stormen for at bjerge livet) muligens er en reminiscens af fortællinger, han har hørt paa sin reise; i ethvert fald er sceneriet hentet fra erindringen om seiladsen paa Sognefjordens «rullende hvidtakkede Sjøalpers Skumlavin», som det heder i ovennævnte efterskrift til de to «reiseskisser». Wergeland har rimeligvis fra Gudbrandsdalen taget over Sognefjeld ned til Fortun og Lyster, og de poetiske eftervirkninger af denne del af reisen er da digtene «Paa Skagastølstinden» og henlæggelsen af en scene i «Spaniolen» til Fanaraaken. Endelig har man visen om «Syne-Martha paa Veitestrand», ogsaa fra 1842 og formodentlig fremkaldt ved en beretning i L. Kr. Daas blad «Granskeren», II, 5te hefte s. 186 om «Synar-Martha og Nilsa-Per». Indlednings- og slutningsversene sammenfatter Wergelands indtryk af sognenaturen:
I Sogn har Herren aabenbart
sin Herlighed og sin Vælde.
Der styrter Fossene ned i Fart
i Havet fra svimlende Fjelde.
— — — — — — — — — — — —
Han peger i det svimlende Fjeld,
Hans Skrift er de lysende Dale.
og i det rungende Fossevæld
jeg hører hans hellige Tale.
— — — — — — — — — — — —
I Sogn der mangler man ei paa Sligt,
paa Alnaturens Vidundre.
Det hele Land er jo som et Digt,
som Sol og Stjerner beundre.
Man begyndte at klage over Lærdalsveien i 1837 og i 1838. En unavngiven forfatter foreslaar:
«1. En ny Postvei til Bergen over Maridalen, Hakkedalen og Hadeland til Land istedetfor den meget længere og Heste ødelæggende Vei over Ringeriget og Krogkleven. Den nuværende Postvei over Hadeland er paa Grund af sin Smalhed, aldeles unødvendige Brathed maaske den daarligste i Landet. Den er fra Begyndelsen af formodentlig kun en Bygdevei, anlagt uden Ingeniørkyndighed og siden maadelig oparbeidet. Reisen kunde ved dette nye og ventilerede Anlæg maaske forkortes en halv eller hel Dag.
