Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/724

Denne siden er korrekturlest
711
KOMMUNIKATIONSMIDLER.


2. En ny Vei over Filefjeld gjennem Smeddalen. Den gamle Vei ligger over Toppen af Fjeldet, saa at den umaadelige Brathed vilde ødelægge Heste, om den end ikke drev saa uhyre fuld af Sne paa de ubeskyttede Heider om Vinteren, at Hesten desuden maa arbeide i Snedrevene til Ryggen. Endskjønt der ikke er længere end en Mil mellem Fjeldstuerne, er det dog ofte, at man ikke kan trælle sig frem denne Vei paa en Dag, men maa overnatte i Sneen, hvilket sjelden kan gjøres uden Livs Forlis. I Gjennemsnit omkommer maaske et Menneske aarlig paa denne afskyelige Vei. Ogsaa denne Vinter har faaet sit Offer. Denne Skræk for de Reisende, som ofte maa ligge veirfaste i mange Dage paa Fjeldet, denne Hindring for Posten, som neppe altid kan slæbes over paa Ski, er ganske unødvendig. Under den fortvivlede Vei ligger et dybt Pas, Smeddalen, ikke høiere, end at det overalt er bedækket med Løvskov, ganske fladt, saa at Hesten her hverken havde en eneste Bakke eller saa megen Sne at bekjæmpe. Her kunde derfor aldrig efter kjendte Folks Sigende ske Ulykkestilfælde. Hvorfor ikke denne Naturens herlige Anvisning er benyttet, er ikke saa vigtigt nu at undersøge. Veien er anlagt ved en Veimester Hammer, som kom i Gunst ved at fange vore Bønders Talsmand Lofthus. Hvorfor hans Anlæg allesammen er blevne saa uforstandige, som de er, kan være næsten det samme. Men alle de bergenske Veie ligge i ret Linie over de steileste Fjelde og Bakker, saa at Almuen betynges aarlig med at standsætte de afskyelige Klever, hvor Fylden aldrig kan blive liggende og ingen Hest kan drage et forsvarligt Læs. Mangfoldige af hans Veie er allerede omlagte, og Smeddalsveien har været projekteret og omhandlet af Amterne, Veibestyrelsen o. s. v. i utallige Aar. Det gjælder en vigtig Handelsvei mellem Valders og Søkysten, det gjælder Menneskers Liv.»

Den 10de juni 1837 var en omlægning af veien over Filefjeld blevet besluttet for et beløb af 3000 spd. Nogle aar senere, 1841, tog L. Kr. Daa fat paa sagen i sit blad «Granskeren». I en artikel om told paa fedevarer heder det om Lærdalsveien:

«Justitsdepartementet har nu bevilget 6 000 Spd. til at faa et Par Svingninger mere i Vindhellen.» — «For 2000 Spd. mere kunde man efter Løitnant Johnsens Beregning have faaet en ny Vei langs Elven istand.»

Der blev i flere aar skrevet adskillig om denne vei.

Om Galderne ytrer en reisende (H. Konow) i 1845:

«Imellem skifterne Hæg og Lysne ligger de bratte bakker Galderne, i en af hvilke min skydshest begyndte at gaa tilbage og kun ved en tililende renskyttes hjælp standsedes fra at gaa