Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/748

KOMMI7NIKA’1’1ONSMlDLER. 733 Sognefjorden og i Fjordene, og paa landeveiene træffer man hele karavaner af udenlandske turister. Efterat dampskibene var kommet i stadig fart, blev ogsaa skydsstationerne udvidet og bedre indrettet, derefter gik de over til en hotelmæssig indredning, og nu findes hoteller der, hvor der før var enslige fjeldstuer, ja endog i Jotunfjeldene ved Turtegrø er der hoteller. Paa ruter, hvor det før var besværligt at faa nødtørftig-t ophold, har der nu reist sig hoteller saagodt som ved hvert skifte paa de befærdede veie og tildels overflødig mange hoteller, saa at herbergering af reisende og skyds af reisende er blevet en næringsvei. Paa de steder, hvor ét hotel nok kunde give nogen for- tjeneste, bygger man imidlertid to, der som regel generer hverandre Med nogle af de under en uforstandig konkurrence anlagte hoteller er det gaaet daarlig. De hoteller, som er forstandig anlagte og vel ledede, har taalelig gode indtægter. Derhos tages omkring i bygderne en del penge ind for skyds. Det tør imid- lertid være tvilsomt, om denne skydsindtægt i virkeligheden medfører nogen større økonomisk fordel for bygderne, naar man tager i betragtning det store forbrug af tid, som følger med skydstrafiken. De af turister mest befærdede strækninger er: over Filefjeld gjennem Lær(lal, Gudvangen-Voss, Balholmen, Fjærland, Vadeim -Sande-Førde-—Jølster-Utviken og Gloppen samt Indre Nord- fjord. Distrikterne viser adskillig interesse for at drage reisende til sig. Amtsskibene har ved sine sommerruter taget meget hensyn til turisterne, etableret hurtigruter, lokalruter m. v., hvorhos vei- nettet er udviklet i flere turistdistrikter. Dette nye erbverv ved de hurtig opvoksende hoteller og den tiltagende skydstraflk langs hovedveiene og turistveiene er i flere henseender et tvilsomt gode for bygderne. Hotellerne tager i sin tjeneste i løbet af 2 a 3 maaneder ikke saa faa unge piger og gutter; disse leies for ugeløn og drikkepenge, som tilsammen udgjør et høiere beløb end den sædvanlige tjenerløn for samme tidsrum. En stor del af tjenerperSonalet og kjørekarlene bestiller den øvrige del af aaret lidet; nogle tager vistnok tjeneste for vinteren, men andre lever de 9 maaneder af aaret paa sommer- fortjenesten, idet de fordriver tiden med at hekle, brodere eller drive. Dette liv medfører ikke sjelden ubesindige ægteskaber, grundet paa en enkelt god sommerfortjeneste, som maaske aldrig kommer tilbage, og medens tjenerhjælpen bliver vanskelig og kostbar at faa for gaardbrugeren, vokser samtidig op en mængde