Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/75

Denne siden er ikke korrekturlest

li2 NORDRE BERGENHUS AMT. sine udtungede bastioner. Endnu længere bag staar Regndals- tinderne med sine bræer, og tre meget høie og skarpe tin(ler ved Norangsdalen. Afstanden, mellem 55 og 80 kilometer, er stor for det ubevæbnede øie; konturerne udviskes, og perspektivet forsvinder. Mere mod sydøst staar et knippe af fire toppe paa l2—-1300 meter mellem Dalsfjorden og Birkedalen: Fannetind, begge Torene og den fladtoppe(le Felden. Til høire for dem sees en liden Snip af Jostedalsbræen i 110 km.s afstand. Paa den anden side af Nordfjord strækker sig i 50—60 km.s afstand det stolte bræparti mellem Hyenfjor(len og Nordguleu med sine toppe. Stadr i Stadlandet omtales, som berørt, paa en hel del Steder i sagaerne, og flere af de der forekommende steder nævnes. Blandt de ældste konger, som har seilet forbi Stad, nævnes Harald Haar- fagre, Haakon Adelstensfostre, Erikssønnerne, Olav Trygvessøn og Olav den hellige; der nævnes ogsaa Haakon Jarl og J omsvikingerne; da al færdsel sjøveien mellem den søndre del af landet og landet nordenfor gaar forbi Stad, og da udtrykkene at reise «nor(îr um Stad» og «sudr um Stad» betyder at reise nordover og Sydover langs kysten, er det rimeligt, at dette forbjerg eller denne halvø ofte nævnes. Ragnvald fra Ervik paa Stad var en af de høvdinger, som i slaget ved Hjørungavaag kjæmpede under Svein Haakonssøn. Paa Seljeø er det sted, hvor sagnet lader den hellige Samniva komme i land, og hvor efter sagnet hendes og hendes ledsageres lig fandtes. Det berettes, at Olav Trygvessøn lod bygge en kirke paa Seljeø for hende, og senere gav dette sagn anledning til an- lægget af et Albanuskloster nær de derværende huler, saaledes som senere omtalt. Her ved Selje var det ogsaa Olav den hellige fik land paa sin første reise til Norge. Paa Dragsei(let paa Stad var det Olav Trygvessøn samlede et fire fylkers thing og sammenkaldte sogninger, fjordinger, sønd- møringer og romsdøler. Der blev de kristnede; thi kongen havde flere folk, saa bønderne turde ikke begynde kamp med ham. Fra dansketiden har man efterretninger fra Stadland, idet Kristian VI med sin dronning Sofia Magdalena og et følge paa 170 personer drog over Mandseidet, mændene til hest, kvinderne blev baarne i bærestole. Der lever endnu et sagn om, at da dronningens bærestol gik istykker, blev det besluttet, at stedet, hvor det skede, for fremtiden skulde ligge øde. I vort gamle sprog skrev man Stad — med nominativendelse Sta(îr. Senere er d’en falden bort, derimod hænges artikelen til, og man siger Sfa’en. I den senere tid benyttes mest skrivemaaden Stad og Stad- land, istedetfor Stat og Statland, som før var almindeligt.