Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/77

64 Nom)H1:: BEHGENHUS Amt Staal fik da høre, hvor de var, og for ind efter dem. Bagler-ne var da komne ovenfor vandet-(vistnok Aardalsvatn), og morgenen efter drog de over fjeldet op til Valdres og derfra til 0plandene. J. Hej’tye mener, at disse baglere har gaaet søndenfor Soløi- og Austabottinderne. “ Denne beretning i forbindelse med, hvad der er sikkert nok, at veien over Sognefjeld har været befaret fra gammel tid, og at der har ligget sætre op imod eller imellem Jotunfjeldene, er tilstrækkeligt vidnesbyrd om, at Jotunfjeldene og Horungerne har været kjendte af befolkningen fra urgammel tid. Her kan det erindres, at der er gjort arkæologiske fund, om ikke i Nordre Bergenhus amt, saa i Kristians amt saa høit op som ved Heimdalsvatn og nær Sjodalsvatn. Saaledes er der efter Nicolaysen («Norske Fornlevninger», pag. 95) kort før 1785 ved Heimdalsvatn fundet jernpile, brynestene og et tveegget sverd, om hvilket fund O. Rygh bemærker, at det ser nærmest ud til at være et gravfund; videre er et enegget sverd af jern fra yngre jernalder fundet langt ind paa høifjeldet i Gudbrandsdalen i en sandhaug ved bredden af elven Hosken mellem Hosketjern og Øvre Sjodalsvatn (Aarsberetning, «Norske fortidsmindesmærker» 1876, pag. 77). Det sidste fund viser, at der allerede i den yngre jernalder har været folk nær Bessesæteren, thi stedet ligger ligeoverfor Bessesæter, 1 til 2 km. fra sæteren. I aarenes løb har mange, ogsaa lærde folk reist over Sogne- fjeld, og andre videnskabsmænd har. været i Jotunfjeldene før Boeck og Keilhau. “ Det er imidlertid disses fortjeneste, at de ved sin færd, og særlig Keilhau ved sin beskrivelse, har gjort denne egn til den store almenheds eiendom. Det tør derfor vistnok fremdeles siges med rette, at disse mærkelige alper er opdagede af Boeck og Keilhau. g En værdifuld oversigt over de ældre skrifters omtale af Jotunfjeldene er samlet af P. A. Øyen. HeimdallZ fiskevand omtales i et brev af 1478 («Budstikken» 1821, pag. 682), og dette brev har efter paategning været frem- lagt i retten paa aastedet i en holme i Heimdals fiskevand i 1714 («Budstikken» 1821, pag. 683). Allerede Peder Claussen angiver, at «vesten for Guldbrands- dalen ligge forferdelige høye field oc klipper» (Norriges Beskrivelse 1632, pag. 39). Skjønt det i denne forbindelse maaske ikke er paa sin plads. kan det dog her anføres, at Ludvig Holberg har reist over Sog- nefjeld; man vil endog vide, at han overnattede paa en gaar(l, som ligger ovenfor Fortungalderne ligeover for gaarden Berge paa veien fra Turtegrø til Fortun. Det heder nemlig, at veien