Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/78

xAVrCn1.1G BP:S1(AFFENHr;1). 65 dengang gik paa den anden side af elven i Fortundalen. Hol- berg tilbragte nogle barndomsaar hos sin onkel og opdrager, sogneprest Otto Munthe i Fron i Gudbrandsdalen Paa hjemrei- sen derfra til Bergen var han i besøg hos sin slegtning, oberst von Krogh paa Flah(mzme)“ i Lyster. Han fortæller det nemlig i det første af de 3 breve til en fornem herre («ad virum peril- lustrem-§), der indeholder hans selvbiografi, og hvori han medde- ler en munter episode fra opholdet i Sogn. Presten Munthe eiede gaarden Sande i Lyster, og da han i 1798 solgte den, var den l4aarige Holberg blandt dem, der som vitterlighedsvidner under- skrev skjødet. Dette opbevaredes længe paa Sande, men er nu tabt. Store Skagastølstind og de andre Horunger omtales ikke i litteraturen før aarhundredets begyndelse Der skal findes et gammelt kart over Horungtrakten, tegnet af Henrik J2mghans 1743, hvorpaa «findes tvende nærliggende Fjeldgrupper, af hvilke den ene kaldes Horungerne». I en befaring af Aardals kobberværk 1743 (Manuskripter, Deichmanns bibliothek no. 24 folio) nævnes Horungerne; i denne befaring deltog Heinrich Jonchans. Til Jotunfjeldene sigter vistnok Jessen naar han siger: -Paa de øverste saa kaldede Høifielde, der opreise sig af de andre, findes i Oplandene stedse is og snee» (Kongeriget Norge 1768, b. I, pag. 342). Paa et andet sted omtales «de vidtløftige Fjelde imellem Gudbrandsdalen og Walders» (Topographisk Journal for Norge, b. IV. 1795—96, h. 14, pag. 13). Forfatteren af Valdre- sia r(1serata taler ogsaa om de «vidtløftige fje1de» (Budstikken l821—1822, pag. 255). Hiorthøy beretter: «baade veien til Nord- 1iord og veien til Lyster har jeg reist 1779» (Beskrivelse over Gnlbrandsdalen. B. II. Pag. 63); fjeldene mellem Guldbrandsdalen og Bergens stift kalder han «Bræe-fieldene eller Langfie1dene» og siger, at «der til alle tider om aaret findes sneebræer» (l. c., b. I, pag. 16), og fjeldene mellem Lom og Va1dres betegnes som de «vilde fielde» (l. c., b. II, pag. 62). .]onge nævner Lomjield, Sogne- fleld, Fille.fleld o. s. v. (Beskrivelse over Kongeriget Norge 1779, pag. 30). Professor Mai-tin Vahl, som reiste i aaret 1787, for- tæller, at han «tog veien over et af de maaskee mest vilde fielde iNorge, som man giver navn af Sogn-fleldene. Øverst paa disse var mere tegn til vinter end sommer» (Skrivter af Natur- historie-Selskabet, b. I.I, h. I, pag. (33). Sog)ae-Fi(1l(l som omfattende fjeldstrækningen mellem Lom og LySter omtales ogsaa af Johan Hiibner (Geographie 1744, b. II, pag. 147). Paa C. .]. .POTltO])Z)i(Z(l)2—S’ kart over det sydlige Norge af 1785“ er afsat Espedals V., Bray V., ()lstappen V., Vinstra El“o, Skagen Field, H‘ums V., Tesse V., Visdal Elv, Sogne Field. desuden Siøa Elv løbende fra Gien-de V. og med vei fra Lom til For-t2m langs Bæver Elv, som kommer fra Syre V. Pontoppidan anfører i op- 5 — Nordre Bergenhus an1t.