Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/785

Denne siden er ikke korrekturlest

77O —N()RDRE BERGENHUS AMT. I 1896—+—1897 holdtes i a-mtet fortsættelsesskoler i 19 skole- kommuner med 25 lærere, hvor elevernes antal begyndte med 279 gutter og 62 piger og endte med 267 gutter og 64 piger, ialt i 741 undervisningstimer med en samlet udgift af 8863 kr., hvoraf 2773 kr. var offentligt bidrag I 1897—1898 holdtes i amtet 18 fortsættelse-sskoler med 19 lære1—e, hvor elevernes antal begyndte med 231 gutter og 53 piger og endte med 220 gutter og 48 piger, ialt i 6048 undervisnings- timer med en samlet udgift af 3605 kr., hvoraf 2514 kr. var offentligt bidrag I amtet Var ingen abnormskoler i aarene 1895—1898. I amtet var ingen kommunale og private gutte— og pigeskoler uden eksamensret. Offentlige høiere almenskoler, kommunale middelskoler samt private høiere gutte— og pigeskoler med ret til at afholde afgangs- eksamen findes ikke i amtet. Ejord(mes a-mtsskole i Florø. Et 6 maaneders kursus 1895—- 1896 for gutter med adgang ogsaa for piger søgtes ved begyn- delsen af 8O gutter og 12 piger og sluttede med 8O gutter og lå piger. 3 lærere. Et 3 maaneders pigekursus søgtes den hele tid af 15 piger. 2 lærere og 1 lærerinde. Samlet udgift for begge kurser 4902 kr., hvoraf offentligt bidrag 3600 kr. Med bidrag af amts— og statsmidler har en praktisk jente- skole været i virksomhed paa Si-(mø i Kinn. Ligeledes en arbeids- skole for gutter paa Holmø i Hornindalm. Sog)a(lals jblkehøiskole. 1895—-1896. Et 6 maaneders fælles- kursus begyndte med 67 og sluttede med 89 elever. Et 3 maa- neders kursus for piger begyndte med 14 og sluttede med ]6 elever. 3 lærere ved guttekurset og ved pigekurset tillige en lærerinde i haandgjerning. Samlet udgift ved guttekurset 4034 kr., hvoraf 26O0 kr. offentligt bidrag. Sam1et udgift ved pige- kurset 1085 kr., hvoraf 1000i kr. var offentligt bidrag. Om a-mtsskolen og den private folkehøiskole findes udførligere beretning i de trykte amtsformandskabsforhandlinger. FattigVæSe1Iet. Tvungen forsørgelse af de fattige kjendte man i ældre tider ikke t-il. Med de j2rttiges “forsørgelse var det vistnok i ældre tider noksaa daarlig bevendt. Lægdsforsørgelse var den ældste maade at forsørge paa. Strakte lægden ikke til, fik de være foruden hjælp, forsaavidt der ikke ved forordninger, anordninger eller reskripter paa en eller anden maade var til- falden de fattige midler, som kunde benyttes til understøttelse for de fattige. En .fZlMí(jk(lSS’(3 har man nok længe havt; thi allerede ved lov og forordning af 6te februar l694 var det bestemt, at der