Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/793

7Y8 NORDRE BERGENHUS AMT. norden og syden. Udviklingen af bronceøksen er ens for Norden og for Italien, medens de samme former ikke findes i 0rienten eller Grækenland Der kjendes ’ornamenter, der er kommet til Norden fra Ægypten, hvor tiden for den slags ornamenter nøiagtig kan bestemmes. Broncealderens Spænder — fibulaer — optræder saavel i Norden som i Italien i en form som vor tids sikkerheds- naale, og de er atter komne den samme kontinentalvei. Italienske broncekar fra omtrent aar 1000 før Kristi fødsel, er ført den lange vei overland fra Italien gjennem Europas kon1inent til Norden, saa handel og samfærdsel paa den tid maa have været af betydning. Den vigtigste færdselsvei mellem syden og norden i bronce- alderen gik fra Adriaterhavet over Brennerpasset, derefter paa Inn, Donau, Moldau og Elben til Nordsjøens kyst ved den jy(lske halvo. Her gik den store ravtrafik i broncealderen, idet den rav, som da brugtes, hentedes fra Jylland ikke fra Nordtyskland Ogsaa mellem de nordiske lande og britiske øer har der været samfærdsel i broncealderen. De saakaldte ekekistegrave i Danmark indeholder dragter af uldtøi baade for mænd og kvinder. Mændene ha-r ikke brugt l)enklæder, og deres dragt har forsaavidt lignet de skotske høi- lænderes. Ekekisterue viser, at folk har havt hornskeer, kamme, barberknive o. s. v. Kvindernes dragt va-r i to hoveddele som nu. liv og skjørt. Paa hovedet bares et kunstfærdigt net, og om livet et helte med en meget stor belteplade af lignende form, som de ægyptiske kvinder bar i en tidlig periode. At menneskeæderi ikke var ukjendt i sten— og broncealderen, sluttes blandt andet af fund i Sverige, hvor menneskeben var henslængt blandt dyreben paa en saadan maade, at man temmelig sikkert kunde slutte sig til menneskeæderi. Foruden bronce kjendtes i denne tid kun et metal, nemlig guld. som brugtes til smykker. Men broncealderens guldgjen- stande er tynde Det ældste guld er fundet i Vestergötland og skriver sig fra slutningen af stenalderen. Hvad der ovenfor er sagt, støtter sig væsentlig til fundi Danmark og Sverige; men fundene i Norge, Sverige og Danmark frembyder saadan ensartethed, at hvad der kan udledes af et fund i Danmark eller Sverige, ogsaa i væsentlige ting gjælder Norge. Broncen har Store fortrin for sten og de andre emner, som man havde i stenalderen. Stikvaaben af sten har sin begrænds- ning paa grund af selve materialiet, de kan kun faa en liden længde. Der er en meget stor forskjel paa dolke og sverd, som man nu fik. Broncen kunde derfor let fortrænge stensa.gerne, men paa den anden side maatte al bronce indføres fra sydligere lande, og den blev derfor særdeles kostbar. Man ha-r derfor