780 NORDRE BERGENHUS AMT. Bekjendte helleristninger findes paa gaarden Leir-vaag i Ask- vold herred paa sydsiden af Atløen. Disse helleristninger er undersøgte af Stiftamtmand W. F. K. Christie i aaret l828, og han har beskrevet dem og leveret tegninger af helleristningerne i 1ste bind af Urda. Der er ikke mindre end 24 stykker ind- huggede paa en skraa bergside nær en bugt, Naustviken. Alle iigurerne er saakaldte skibsfigurer, og de har en længde fra 34 til 9O cm. og en høide fra l3 til 52 cm. Dette var efter Christie de eneste helleristninger, som man dengang kjendte i Norge. Høiden over havet er ringe. I1’eilh-au der besøgte stedet med spørgsmaalet om landets stigning for øie, siger at ingen af helle- ristningerne ligger mindre end 15 fod (4.7 m.) o. h., og at de er anbragt i forskjellig høide fra 15—18 fod. Resultatet af hans undersøgelser er, at hvis nogen stigning af landet har fundet sted, siden hine figurer indhuggedes, saa kan den ikke have beløbet sig til mer end 10 fod lodret, der- som ikke foruden stigningen ogsaa en synkning er foregaaeti dette tidsrum. Der findes forøvrigt helleristninger paa to steder paa Atløen under gaarden Leirvaag. Først de af Christie og Keilhau omtalte 24 stykker, som er indhuggede paa en glatslebet ove1—flade lO—-1l kvadratmeter stor. Bergarten er en krystallinsk gneisagtig skifer forsynet med skuringsstriber fra istiden og forholdsvis jevnt heldende mod sjøen, med en vinkel paa ca. 25 O. Den laveste helleristning fandtes 5.8 og den høieste 7.1 meter over havet. Foruden disse helleristninger er der nogle andre ca. 700 meter fra de forrige og ganske nær havet. — Helleristningerne paa dette østligste sted ligger paa vest- siden af den til Leirvaag indgaaende bugt. De ligger paa neset nær en holme, som kaldes Guldholmen og nær Guldholmsneset. Der er her fire helleristninger, den laveste 4.9 meter over havet Stedet kaldes IØ(Pmpen. Men helleristningerne her er ikke saa gode at se. Der synes ikke at være grund til at hugge disse hellerist- ninger stort lavere paa dette sted, hvis de skulde ligge saavidt høit, at brændingerne ikke skulde naa op i dem. De ligger alle- rede nu saa lavt, at sprøit fra sjøen naar op til dem, saa nogen synderlig forandring i forholdet mellem landets og havets belig- genhed kan her neppe være foregaaet i de 3 sidste tusen aar, hvis disse helleristninger, som almindelig a.ntaget, tilhører bronce- alderen, og hvis denne ligger 3000 aar tilbage. Broncen var kjendt i Danmark og Skaane fra begyndelsen af det andet aartusen før Kr., ublandet kobber alleredei det tredje Jernet var i almindelig brug før det første aar-tusen før Kr., og broncealderens slutning maa sættes før aar 50O før Kr.
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/795
Denne siden er ikke korrekturlest